Odense 4, Min unge ven Hans Linds fine digt ved ungdomskonkurrencen Z-faktor. Hans fik sølv ved publikumsfstemningen i finalen, da de tre professionelle dommere ikke måtte være med mere. Jeg synes nok, de selv skulle ha gjort deres arbejde færdigt. Men nu kom så voxpop indover.

ÆG, IMENS:

senere
sår vi diamanter
i havbundens skæg
og fester
mens remsen roterer
i æggenes cyklus
ruster din latter
i vandkantens hvisken
om mørket
gennem buskadset 
i skovens konkylie
hvor søen i øjet 
er sneglenes mælk
og blomsterne bagfra 
er lungernes formål
i kolbøttens logbog
er tiden sat
med bølgernes retning
som forlæns mod baglæns
kan ses 
ved 2 ægs krokade
når æggenes cyklus
roterer i remsen
er fremtiden æg
der blomstrer
i lyset fra 
månen
og




NÆSTE fra Hans Lind.  (og tak for reference, ksn)

  ---------------------------------------------flg note plus digt var vedhæftet ved sin fremkomst..jeg tillader mig at bringe hele dokumentet (stadig ksn)-----------------------------------------------------------------------------------------------------------:MEN NU HANS:

(en lille note: jeg har ikke lige kunnet finde den færdige udgave, så følgende er frit efter hukommelsen og en foreløbig kladde, som vistnok er det første udkast, og derfor, om man vil, den ”rigtigste” for dig at læse, da den er skrevet umiddelbart efter jeg så din titel, på bibliotekets toilet. (det var selvfølgelig ikke der din bog var, men der hvor jeg skrev sangen, jeg var som sagt på arbejde) - den er senere blevet sunget af en ung sangerinde, akkompagneret af bluesguitar.)

vers: De røde frugter er i haven, hænger på deres plads

Og slangen er i maven på det halvtomme glas

dugen den er fedtet, for du har spildt på den

alt sammen er det rester af noget du fik bildt mig ind

 omkvæd: Vin og vrøvl, vin og vrøvl

Det varer kun et øjeblik

Sjatter fra i går laver bøvl

Men det gør ikke ondt på fisk

Nej, det gør ikke ondt på fisk

vers: Kaffen er klar nu, den damper stadigvæk

Og det humør den drikkes med er stadig sort som blæk

Det røde hav er rødt, fordi det er dødt

dine rådne druer mætter mig, de smager mig så sødt

(omkvæd)

(her skulle være et vers til, hvoraf jeg kun kan huske den sidste linje, nedenstående)

Som en fisk på vej mod havets bund

omkvæd: Vin og vrøvl, vin og vrøvl

Det varer kun et øjeblik

Sjatter fra i går laver bøvl

Men det gør ikke ondt på fisk

Nej, det gør ikke ondt på fisk x3