*
BREV 7
KÆRLIGHEDS- OG-SØMANDSBREV 1. (1944)
Min egen elskede, ja saa naaede vi da endelig
Bornholm
Med megen Møje og Besvær; vi gik fra Dragør om
Morgenen da jeg kom om Bord og så forsøgte vi os uden om Falsterbo Rev men det
viste at være umuligt. Isen var for tyk.
saa vi løb gennem den ny Falsterbo Kanal og lå i Kanalen om Natten. I gaar
Middag startede vi saa fra Kanalen for
at forsøge at nå Trelleborg, men da vi naaede dertil, regnede vi ud at vi kunde
naa Ystad inden Aften. Sikke en Masse, vi maatte ingen Steder gaa, men vi fik
da lov at gaa i Biograf. Vi saa en engelsk Spionfilm og en Revy fra Fabrikkerne
i England. Det var da rart at se at der er nogen steder at skyde skadedyr ned.
Vi startede fra Ystad i Morges kl 5 og nåede Rønne 11.15 f.m. Og vi var oppe på Sømandshjemmet
og fik Hakkebøf. Det blæser en del nu så
vi kommer muligvis til at ligge inde i Morgen, så havde du bare været her min
egen Ven. Det er grusomt at være saa forelsket og forvænt så jeg skulde jo
ingenting skænde på dig, når du saadan har ødelagt mig, men i Stedet sender jeg
dig, min egen Skat, 1000000000 hilsener og Kys fra din længselsfulde Albert
Ingen kommentarer:
Send en kommentar