mandag den 19. marts 2012

Fra endnu upubliceret række af -fiktive-breve. Påbegyndt i 2006. (en række falder i gruppen kværulantprosa, en tekst udstillet i forb m Århus Festuge for 3-4 år siden).


Til Gitte Fjord.

Kære Gitte , Vi er nogle piger længere nede ad gaden, som godt så der var
en masse biler holdende oppe ved dig i går aftes. Vi er godt klar over, at
du havde noget kjolebytning og salg af tøj, men vi er åbenbart ikke fine
nok til at være med. Vi er også godt klar over, at vi ikke lige måske kan
hoppe i de små fine modeller, du har med. Det skulle du måske tænke over.
Og så lave noget for os lidt store piger, der godt vil og KAN se én smule
smarte ud. Men vi er måske ikke lige den slags du vil sælge til. Engang
kunne du jo godt bruge os, når der skulle hjælpes til til jeres kobberbryllup,
og I havde været lidt sent ude med at få et sted, og så I var nødt til selv at
lave det, der kunne det nok være, at I kunne bruge en hjælpende hånd. Også
Karl, der selvom det med ryggen "godt måtte få lov til" at hente borde og
stole på hans trailer. Vi vil bare sige det, for det kan jo være, at vi
også fx kunne bruge lidt hjælp til vore 35 årsbryllupsdag den 15. i næste
måned. Vi er ikke sure, men lidt ærgerlige ovre at det ikke kan være som
engang. Faktisk var vi med i den sammenplantning, vi aldrig hørte et ord om
tak for. Og jeg ved da godt jeg kan være lidt stor i munden, men det bunder
jo ikke i noget, uden at jeg er blevet snakket bag ryggen, om at jeg skulle
have været skyld i gadefesten sidste gang endte i ballade. Rent faktisk var
det ikke mig, der startede balladen med Sigurd og hans lille frille af en
Thai. Jeg vil bare lige sige, at hun kunne jo prøve at være en smule dansk
efterhånden og må kunne tage noget, hvis hun vil integreres i samfundet.

 Din gamle veninde Jola


Ingen kommentarer:

Send en kommentar