torsdag den 15. marts 2012

Båltale 2010



Så kan det da ikke komme længere ud

Ilden er ikke det, jeg frygter.

Når hundene har bidt, vokser kødet ud igen, hvis bidet

ikke er for voldsomt.

Uendeligheden er heller ikke særligt voldsomt bid, hvis ikke 
det  fordi det blev ved
Og ved          Og det læbælte dér, lad
det ende i havet.

I skal ikke flytte et komma i min dagbog. Lad vildfarelserne ligge.
Pågældende dag i 85
blev han ramt af en tagplade eller hvad ved jeg.

Nådefuldt og rettidigt eller hvad det nu hedder.
De skal ikke igen begynde med deres maskiner. Det er ikke det, han vil. Jeg ville.
(Jo dengang ville jeg.)

Frygter mere stillbilledet med den opstillede frugt.
 Ingen papnæse til den herre. Sagde jeg.

Åkanderne må klare sig selv.
 Find
en anden, der
forbinder jernet og svejsetråd

       Glødehovedet
                  går igennem syv former, ja morfer
hele biologien.

Hvad var Babylon, hvis ikke
 den var
             brændt helt ned. Bygninger forvitrer
         og køres væk. Der skrives stadig om det der skete.
 Og Berlin,  hvis   
 I genopfører den fortælling om Møllehus skudt i grus. Atter rejst.

(fortrydelse, det kommer du ikke langt med)
 I skal lade den fulde stodder ligge.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar