Kære Knud Steffen
Beklager sen latterligt lange svartid. Tak for dine herlige opfindelser, som sikkert og vist kommer menneskeheden til gavn.
Min personlige karriere indledtes da jeg var 7 år: Jeg lukkede mig inde på mit værelse i dagevis med det erklærede mål at opfinde en art maskine, som 1) skulle kunne rejse i rum og tid 2) være enkel og brugervenlig. Projektet strandede dog, nej, rettere kuldsejlede på hvad må tilskrive en for radikal selvpålæggelse af matriale-knapheds-dogme, idet mine remedier til denne epokegørende indsats kun bestod af: 1 flyttekasse (støvet, fundet i faders redskabsskur), 2 totter vat, 4 papirclips samt 1 stk rundt-spejl-monteret-på-knækstang (skoletandlægepålagt agragat til fremme af hjørnetandsbørstning på svært sigtbare steder).
At jeg så, uvidende, efter at have kasseret resterne af materialerne, skulle komme til at revolutionere arbejdsgangene for flyttemænd med tandsmerter, er vel kun en ringe trøst...
At jeg så, uvidende, efter at have kasseret resterne af materialerne, skulle komme til at revolutionere arbejdsgangene for flyttemænd med tandsmerter, er vel kun en ringe trøst...
alt godt
Søren Sixten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar