Kap 3. kl.7.19
For lidt bevægelse på kontoen. Magisteren (PP1 og PP2) skal skrives ud. Skrives ud, eller sku man nøjes med at give ham med svaberen, negativ omtale så det kan mærkes.
Det jeg var var ved at sige var at forskellen mellem Product Placement og Personal Placement ikke er stor. Den personlige branding minder om en branding af en læskedrik.
Sommerlandet er fyldt med lyst hår. Og da osse et par med mørkt. Journalisterne finder det journalistisk interessant. Og de køber de yndige porcelænsansigter, men ikke teksten sådan rigtigt som sådan.
Der tilbydes åndelige tanker, men det pressen køber er kød og skønhed i stedet for. Og de ku ha fået løsningen på hvorfor Rapuntzel lod håret vokse. Vinklens umulige tredeling. Pi's endelige og nøjagtige decimal. Og det helligste tal i logoritmen.
Man holder sig tilbage fra selv at bede om en plads i romanen. Mange pæne mennesker fra op til syv socialklasser vil gerne i, men helst ikke bede om det selv. Men der vil blive en mulighed, som ikke har alle disse øjne på som på fx Facebooks offentlige torveplads. Eller Billedbladet. Det var i sandhed nogle yndige aftenkjoler ved Den kgl Barnedyppelse. Praise the Lord.-
Tænker på pseudonymerne i verden, og i dette landet. Første gang jeg tænkte på det ….ja, man kan se det på http://www.morgenrøde.dk/
Der ligger et stykke uopdyrket land i dether med navnestoffet. Man ku starte ved sådan noget som øgenavne, de bliver jo påført udefra og sjældent for at opmuntre. Glarmesteren, Fusse, Sækken og Kludemoster. Og ”Tavlen”.
Den ”ven”, der står som medforfatter til bogen, er måske kun en vind, en tvilling der engang blev opereret ud af ryggen på mig. Den del, der alligevel blev soldat, mens jeg blev kasseret. Den del af firmaet som laver spektakel. Han (Kaj Erik) er ufiltreret, De ved Freuds id. Plus lidt overjeg, hvis de begreber stadig siger nogen noget.
Og ikke bart og blot en fej maske. Sjovt som det ord minder om fejemaskine.
Mange bekendte er mere subtile i deres valg, når de fordobler ansigtet.
Jeg ser det dronningeagtige komme ind i oplæsningsrummet, -det er godt nok bare et bibliotek-, og det dronningeagtige sørger for at komme sidst, dvs fem minutter efter de andre. Sort kåbe. Stille fejende bevægelser. Messende stemme, der klart fortæller, at det er det hellige, netop tilføjede evangelium i Det ny Testamente. Og med direkte pipeline til himlene. Fås osse i herreudgaver. Noget trælsomt at lægge sanser til. Sorry to say.
Nå, der er græs der skal slås.
En USBnøgle er mistet.
Og briller der er bortkomne.
Og så er der Hr X, hvis bortkomne ansigt ingen vil spørge efter på hittegodskontoret. Ikke engang hamselv.
Skal have skrevet til Thøger, fra DSF, nytilkommen i bestyrelsen efter Jan.
-------------------------------------------------------------------------------
BONUS (Lars B. Nørgaard)
Denne mand skrev forleden flg hovedryster:
Jeg ved ikke hvem mine venner er. Om overhovedet. Nej. Mine tænder falder ud. Altså jo, de sidder der stadig, hvis du kommer forbi og kigger. Men mine drømmer fortæller mig igen og igen det samme: at de snart falder ud. Min tandlæge er ikke enig. Tager dyre røntgenbilleder, som hun siger intet viser. Fine, sunde tænder, siger hun, ikke et eneste hul. Hvor skal man så gå hen? Hvis bare man levede i et andet land, hvis bare nogen ville lytte. Og det er ikke det eneste. Det mest ubehagelige er at jeg tit hoster fjerdun op. Jeg ved ikke fra hvilken fugl, men tror måske det er en måge, jeg er opvokset ved havet. Og det bedste jeg vidste som barn, var at stå ved havkanten, med fødderne i vandet og se på mågerne flyve rundt i luften og vugge i bølgerne. Jeg synes de synger. Igen er det det med røntgen: Billederne viser sunde, rene lunger, min læge kigger på mig over brillekanten, og ryster let på hovedet. Jeg er snart træt af det. Og har endda taget dun med til ham, men han siger, at dem kan jeg jo bare have indsamlet nede i parken. Han fandt endda en dag et græsstrå mellem dunene. Som om det beviser noget. Nej. Jeg har læst noget om singulariteten her for nylig. Så skal de bare se. Jeg tror nemlig at computeren er fremtiden. Lad mig bare sige det: internettet er den næste verden, som man også kan læse om i de gamle skrifter. Jeg ved ikke præcis hvordan det hænger sammen, men det er sådan det er, det er det der er ved at ske med mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar