Person Placement Betalingsroman Første kapitel (kapnummerering ligger ikke fast).

Kap 1. Der vil optræde en del navne, som vil være der og snart ikke være der. Man kunne tro, at det hænger sammen med en adfærdsregulering: dårlige betalere skrives ud eller beskrives mere og mere negativt, ja, og sådan er det og det skyldes, at det er en betalingsroman.
En helterolle koster naturligvis og eksempelvis en del.  Og hvis man tager fat i det slidte non-innovative Product Placement kan det osse lade sig gøre. Hvis man har et bogværk til eksempel, der skal indplaceres, hvilket er ret dyrt, og er vi direkte ovre i anprisning af samme, så ryger det opaf.
Et katalog med priser vil hen ad vejen blive lagt frem.  Det kan måske være fradrag i alder. Det kan være forskønnelse. Ridderlighed. Liderlighed. Osv.

Jeg skrev eksemplarisk illustrerende i prospektmateriale om det hele ved hjælp af tænkte eksempler, og vi kan tilføje, at forfatteren og hans assistent KK vil tage stilling fra dag til dag. Og som KK kalder det "sårn lidt work-in-progess-agtigt". Jeg roste ham for det. Især hans udtale, som ved hjælp af lidt læspen gav det en strejf af engelsk landadel, der var ramt af konkurs.
 Men lad mig gentage hvad det kortfattede prospekt sagde:
Jeg er ved - faktisk og i princippet sammen med den danske befolkning-  at lave en bogsserie for og med moderne drenge, hvor helten kan hedde Ib, Lars Bo eller Peter Frederik. Men hvis der er nogen, der ser det her og vil give mere end fx Lars B.N -nævner naturligvis ikke navnet fuldt ud her på nuværende tidspunkt (men altså han vil "ofre" (sic!) 55 kr hver gang han nævnes, så andre kan sagtens komme til og overbyde).
Man kan henvende sig her og tilbyde et beløb, så bliver man let skrevet ind i serien, og man kan derved skubbe andre af pinden. Følg med (og netbank er det nemmeste).

Vi sad ude i bakkerne, lyngen, ja det hele mindede om et engelsk landskab. Ventede nærmest hvert øjeblik,  at unge præstedøtre med hatte og hagerem ku dukke op blandt fårene. Husejeren kikkede ud over Ådalen og opdagede svanerne nede i vådområdet. Han fik lyst til at navngive hvert eneste dyr han så, fordi han følte sig så tæt knyttet til naturen. Selv et stjernebilledet havde han opkaldt på ny. Navnet kan være ligegyldigt nu (men flere stjernebilleder kan naturligvis købes som enten product eller person placement-herefter kaldt PP1 og PP2). Han ville lave en kæmpe havefest. Champagne og små flag for at fejre en nyskrevet bog (PP1), og han var i vigør. Magisteren vil vi indtil videre kalde ham (PP2).  En del folk skulle inviteres. Gider ikke se ham med vandkanden. Hvem, spurgte jeg, men fik intet svar. Han havde sendt invitationer ud, og mange navne sagde mig intet.  Tog listen op og nærlæste. En Anders Vægter, en Matti, en ...ja jeg døjede med at læse, da mine briller lå ude i bilen. Hvad med Søren Sixten, er han på. spurgte jeg frimodigt. Nej. -Nå pyha. Jeg skylder ham en tusse. Sophie? Ole B? Og Ejler? Carsten?  -Så stop dog, gnækkede magisteren.