Kap 6, morgen

Kap 6.

Kvinden, placeret  midt på skærmbilledet. Hun siger: jeg trak dynen af, jeg stod op, tog hjemmesko på, som han kalder det, gik på badeværelset, tog tandpastaen, fyldte på tandbørsten, børstede tænder, gik i bad, døjede lidt med at få ramt den rette temperatur, hvorfor kan man da ikke undgå det vandspild i temperaturreguleringen, tog håndklæde, det orange, egentligt et fejlkøb, tørrede mig, frotterede, sku man måske sige, overvejede længe hvad for noget tøj, jeg sku ha på, tog mit udvalgte tøj på, er nederdelen for pink? sku man overveje ny frisure, kikkede kosmetikhylden igennem, flere YSLprodukter købt i lufthavne, næsten bare købt, strømper, trusser, begyndte at slæbe marmelade, smør, honning, ud af køleskabet, kaffetragten frem, vand på kedel, kedel, nej kaffemaskinen, koger, bør afkalkes, blir ikke nu, jeg laver kaffe, hvorfor er jg begyndt at bruge en skefuld mere, peter Larsens er i øvrigt for dyr, vækker børn, den mellemste skal have opkald flere gange, åbner tre vinduer, kat mjaver, kat lukkes ud, tænke videre planlægning igennem, telefonringervasketøjhentespåsnormadpakkersmørespålægmangler. (Kvinde  står mere eller mindre stille, bortset fra at hun taler og taler i billedet i 10 minutter og fortsætter med at opremse alle trivialiteter (trivialiteter?)der er med til at holde gang i denne morgens start, komme i gang, selv på helt zombidage skal det her program køres igennem. Det er en hverdag. Ting, der normalt er usynlige -for andre og for en selv -som måske er automatiserede uritualiserede rutiner, hvem ved, og som jo netop derfor eller dermed ikke har det med ikke at eksistere øjeblikket efter. Har ikke bevågenhed i dagsregnskabet. Der tæller at male en garageport,  ja det tæller, være på arbejde og dér udføre veldefinerede opgaver, at afstemme et regnskab, undervise, sælge købmandsvarer.