søndag den 8. maj 2011

tavle. Sønderborg.

4 kommentarer:

  1. Opregninger af denne type er en sandhed som manifesterer, systematiserer og dokumenterer en fortid, samtidig med at den insisterer på at læseren besinder sig på sin egen tid og sin egen eksistens i denne.
    Meget tankevækkende opslag.

    SvarSlet
  2. Skiltet er placeret i bymidten (Sønderborg) på et jævnt alm hus (apotek?maybe) sådan katet op af muren som et blikskilt, der lige så godt ku meddele at cykler fjernes uden ansvar (for resten hvornår har en cykel egentlig ansvar for noget, nå det er en anden historie. Jow for resten min afdøde ven Poul kørte af og til på en fuld cykel, som ku finde på at lande inde i folks haver). Men tilbage til Denkmal, Denk mal, historiske manifestationer og mementoer...de burde måske -hvis det gik efter effekt og impact- netop anbringes som dette. Sådan at karakteren af det bliver netop mementoer og ikke blot kanoniske udsagn, der er inddæmmede og distante.

    SvarSlet
  3. Sagen er imidlertid, tror jeg, at et snartsagt hvilket som helst memomememento i dag vil blive udsat for spørgsmål om, hvorfor dette eller hin personalia og/eller årstalsinfo er udvalgt frem for noget andet,fordi de vanskeligt vil kunne opfattes som neutrale (såvel i national forstand som i det hele taget), den rene natur mao., men muligvis tager jeg fuldstændig fejl: måske er netop historiseringen af det historiske det, som muliggør og/eller nødvendiggør det som du taler om, Knud - altså mementoet - en revitalisering af samme. Men, ifald jeg forstår dig ret, er jeg forresten ikke helt sikker på jeg er enig i den skelnen, idet det du definerer som memento til en vis grad netop vil være afhængig af at en kanon er underforstået, tror jeg. Shit, jeg ville frem til en slags pointe, men den må komme senere, måske.

    SvarSlet
  4. ja men jeg tror på det step, Anders, du tager videre. Yes. For selvfølgelig får vi bare en ny situation, hvor man igen ikke ser det, som ønsker at blive set. At bo ved Genevesøen med bade-og bådebro og skønneste edens-have-agtigheder udjævner sig i øjet hen ad vejen. Det er komplementært, Watson. For at elske ikke at have ondt i hovedet skal man ha haft ondt i knolden. Hold da kæft 7 på banalitetsskalaen, der vist går til 7-8 stykker. Lidt har osse ret.

    SvarSlet