onsdag den 15. maj 2013

fragment af Diagnose-digt


5. Manden ku være hvemsomhelst, ku være min far. Men det er en konsultation. Det ku være en spilledåse, en hyrdinde af saltdej. Jeg tror ikke det er foråret.

 

6. Den siger: Dette er stykke ingenting  Det er et tidsafsnit. Det er i andre sammenhænge glacéhandsker. Det er ikke (nødvendigvis) studentertiden der skal indsættes.

 

7. Det forestiller: Det er din  tid før. Det forestiller: Det er skrænterne, de hvide og så vandet.

Og edderfuglene der lå spredt som punktummer nedenfor. Det er ikke passé.
 
Jeg ser mest: Den skabede køter, der blev kørt ihjel uden for huset. Det er ikke passé.

 

 

8. (Konsultationen er hvid). Vi skal ikke bare snakke tolkninger. Siger konsultationen.

 

8. Det er ikke en diagnose. Vi har jo alle haft vores. Se fremad. Siger de.

 

9. Jeg ser et stykke papir, et stykke pap.
 

10. Jeg siger: Det er et stykke pap eller papir. Og dér: Det er en ridset glasplade med ridsede personer på.

 

11. Konsultationen siger:  Kik lige engang til.

 


12. Forson jer  som I selv skal forsones, siger diagnosen. Diagnosen er en slaskedukke fyldt op med sand. Siger jeg. 


1 kommentar:

  1. Jeg skrev: Et godt digt - men om det ellers er godt ved jeg ikke, men det håber jeg. Måske får du kommentaren to gange - det gør vel ikke noget...

    SvarSlet