tirsdag den 21. maj 2013

digt 2007


 

Afstanden mellem ligklædet og proveniensen.
 

Op  til materialet  selv at ophæve   dette konkrete. 

Det er et ømt punkt    at fremsætte nogen
 

mening    om divergens  eller enhed,  og det

er da muligt,
 

at en datering  vil dementere det, jeg ser  som

en der faldt igennem eller til siden
 

næsten, kun næsten,   mod sig selv. 


Og som    ophæver  reglerne for  hvor lang tid, det

tager at nedbryde stofferne  (Hvad er det, spejlet

nedbryder?) ordnet efter den ene

opførelse efter den anden.  Det blå pulver.

Kåbetrevlerne  er  mere end  sig selv.

      Ultramarin  er blåere end sit anfægtede blå.

  Det aftrykte   har sit fæste  dybere

end den sammentrykkede jord. Kan sne podes?
 
 

 Skulle døden være disse
 
 

       114 knogler lagt så prydefuldt.

 
  Skulle hundredogfjorten ikke være et primtal?  

 Skulle dette, hendes levned, være mindre end et

vådeskud. Et regneark. 
 
 
Hvad er senere end

 sin begyndelse.   Der er en

            divergens,  noget omvendt,
 

 sådan som det er formuleret

   her. Altså kræver det et andet tal, ku man sige.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar