Digt 1. fredag i maj
stumfilm
1.(total). Scene 22 b.
Mester kommer ind fra baggrunden og sætter sig i forgrunden.
Udefra: Musik, klaver, der banker en stemning op.
Hjemme venter verden.
Der panoreres
Jeg tager løven for pålydende. Jeg tager alt det mølædte for pålydende.
Jeg tager illusionen for pålydende. Altså ikke ”illusionen”, naturligvis.
Svært at skelne i øvrigt.
Jeg tager junglen for pålydende.
Jeg tager Valby for pålydende. Der behøver jo ikke at være et sammenfald. Jeg tager
tingene, som de er,
så levende Asta og Stribolt og Psilander.
Nu ser jeg dem træde indenfor. Velkommen.
Kan I høre pianisten.
Han gør det så levende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar