Bænkeserie, nr 1

Bænk 1:
Vi er på Hald, Bogdagen for et par år siden (ja, det må have været 2011, tror jeg).
Den gamle centerleder, Erling Greve, og forfatteren Gorm Rasmussen sidder og skuer ud over de grønne arealer og helt ned til søen.  Bænken der er placeret ved terrassen, har haft adskillige hundrede gæster.  Det betyder sol eller i hvert fald tørvejr, når den er befolket.

Bænk 2: Er det en bænk, eller er der for meget polstring på.  Forskellen på et sidde-liggeapparat som en sofa, divan, chaiselongue, ogsåvidre ligger vel ikke så meget i form som i polstring. Mellemformen hedder velsagtens slagbænk, hvor man tager en bænk og evt smider stof på. Eller ej. Og så er vi lige vidt.  (en slagbænk har været taburet som barn, altså før pubertetens vokseværk satte ind)
 Og her i det rahbækske hus på Frederiksberg, Bakkehuset, er vi måske ovre i en lidt anden mellemform, der heller ikke kan benævnes slagbænk. Men en fætter til slagbænken.  Bakkehuset bliver indimellem brugt til Nyt nordisk Poesiselskab. Billedet er taget fra aftenoplæsning ligeledes i 2011, så vidt jeg husker. Hele huset ånder, hedder det vist og med rette, af 1800-tals-salon. Kamma og Knud Lyhne Rahbæk med gæster, HCA og hele udtrækket.  Den tilhørende lejlighed bebos i dag af fremtrædende digtere.  P.t. Pia Juul. Forrige beboere var Morten Søndergaard, Merete Pryds Helle og før dem Søren U. Thomsen.

L1:  Bænk, fotograferet på klipperne ved Kungshamn-Sotenæs, Bohuslen, 2009. De sidste mange år har vi valgt at vende tilbage til nøjagtig dette sted.  I lang periode var ferieturene til Frankrig, da vi begge underviste i fransk, og især fruen var francofil. Vores lortebiler og den tyske -og den franske- autobahnasfalt var en dårlig cocktail. Jeg orkede det ikke.
Men dette svenske sted forener skrivning, fotografering og afslapning på fineste vis. Nu ved jeg jo godt, at dette principielt ikke er bænkens historie.  Og så alligevel. For det første fordi min fotografiske lyst blev aktiveret her. Bænken, denne,  er foto-æstetisk/klassisk smuk, og hvad deraf følger i bevidstheden om stedet.   --jeg havde i 2008 købt et digitalkamera for nogle kunstfondpenge. Min frue ville gerne,at jeg tog nogle fotos af bl.a. svenske huse og især deres døre.
 Det var min første fotosession efter at apparatet havde ligget ubrugt i et par år. Vi kom hjem i 2008 ved midnatstide, og jeg gik i gang at transportere fotos over på computeren- for første gang- der var nogle fotos, der skulle fjernes. Og det skal jeg da lige love, for at jeg gjorde: deselect all   og dét fik jeg trykket på, og i redningsforsøg med at recover gik det helt galt.
Og dér begyndte min fotograferingslyst for alvor- først som en slags kompensations-og restaureringsarbejde af nye danske fotos, nu de svenske var gået tabt.  Se, det handlede ikke præcist om bænken og dog- den vil hele tiden være der- som et bagtæppe, osse fordi det var et af de første fotos, jeg tog efter sommeren 2008's misère.

L2. Bænk af ved Viskum Kirke, sydmuren, Tjele. Materialet er jern, rustent efterhånden. Om Blicher har siddet på den, ved jeg ikke. Måske.  Forestiller mig, den ku bruges til ristning -ved god opvarmning- af helgener ihukommende den stakkels Sct Laurentius, der blev ristet på gløderist.