f-digt (slut-maj)

1.billede. Han bliver siddende ved branddøren. Han laver hele figuren med fingrene hen over panden. Tap-tap og klip-klip.  Men faktisk gider jeg ikke snakke med idioten.


2.billede. Dansetrin. Nej det tror jeg ikke lige. I rationalet indgår klima og hektarstøtte. Og landets km2 i forhold til udvaskning. Det er det.


Han ser askeskuffer, hvor jeg så en lilje. Det skifter.



Sådan citerer han sig selv. Som jeg citerer mig selv. Han citerer ord om storsind. Nærmest lagt i munden på mig. Han kan de fleste nationale deklarationer på fingrene.

Men det handler ikke om det rationelle.

Om han så dyppede hænderne i harpiks ville intet komme til ham. Han bare står.
Han er til 2 og 2 og hvis vi ganger ud. Og til sidst skal det hele rummes i en hel sætning.

 Og dér kommer det til problemet. Han forstår ikke ophør, for til det største tal kan man altid lægge et tal mere. Men det er måske alligevel mig, han citerer uden blusel. Siger jeg. Også det er en del af sagen.