f-digt, 31.maj 13

DEN LUKKEDE

• Cookies og Facebook
• Undskyld

31-05-2013 / Fredagsdigte /

Knud Steffen Nielsen

Politisk canto

Der var lidt penge i det. Forsøget ville afkorte livet med ti
 år i den
sidste ende og så tilsvarende forsøde perioden nu
 med det samme.

Der skulle indopereres fem elektroder,
som ville have forbindelse direkte til statsministeriet, og
en dominovirkning skulle så måles ved, at jeg hver morgen
ville få et stød fra centralt hold og et enkelt spørgsmål, der
så ville blive gentaget hver morgen på samme tidspunkt
hver dag:

Hvad nu hvis det kun er de andre, der får
glæde af resultatet, vil du så fortsætte forsøget?

Skal vi afkorte forsøget, så du evt føler dig helt alene?

Du kan aftale ny aflønning eller få fjernet en ledning, hvis
du føler dig utryg.

Jeg svarede hver gang det samme: så hellere en ledning mere.

Testen viste hurtigt, at jeg ønskede dominoeffekten, fordi den
havde dominoeffekt.

Nogle dage ventede jeg  på opkaldet, men
hver gang var det mit eget ur, der gik forkert, eller
utålmodigheden fik mig til at sætte skub i reflekserne
lidt for tidligt, mere og mere accelerede det.
Så til sidst
måtte vi aftale ny tid, altså de ville kalde op ti minutter tid-
ligere og tidligere.

 Jeg blev afhængig af denne kontakt.

Og derved var jeg en succes uden egentlig at tænke over det.
For accelerationen var netop det, man havde forudset.
Det var jo det, jeg fik min løn for.    

snart ska der igen arbejdes i Albertinepriskommiteen

...forrest Ursula A.Olsen, René Jean Jensen. Bagest ses bl.a. Pablo Llambias, som lægger forfatterskolelokale til.
   Man aner osse, fra venstre Anders Vægter, Simon Fruelund, Bue Peitersen og Thomas Boberg.

CPH-festival-snapshots, (de 3 nederste fotos v/Ole Bundgaard).

Lydia Lockett, Canada

       Germaine Grotenbroodt, Belgien

      Alberto Blanco, Mexico  (og Pia Tafdrup læser oversættelsen)

Sissel Kampmann, Færøerne

 Digterne Bue Peitersen og Lars Bo Nørgaard overværer oplæsningerne på Assistens, ved Kierkegaards Grav ...et par timer før begyndte oplæsning ved HCA's grav.

Blogejer (placeret foran fam. Åby Kierkegaards gravsted).

Lars Bo Nørgaard-Indisk-tekst.

fredag den 17. maj 2013

Har lige færdiggjort en længere tekst. her et udpluk og et fotografi.

og jeg havde ligget de sidste to-tre døgn med papirstynd hud og svedeture slæbt mig de få meter ud til toilettet for at lade livet strømme ud af mund og røv ned i kloakkerne aldrig sovende aldrig vågen indtog ikke andet end den cola med salt som Troels gav mig for at jeg ikke skulle dø jeg overlevede og kom med på fotografierne til aviserne hvad var jeg ved at fortælle før jeg blev optaget af vores strålende dåd i det fremmede det var søndag og vi blev kørt i en sort bil ud på landet gennem markveje hvor vi bl.a. så såkaldte blå køer nærmest sejle gennem bristefærdigt grønne kornmarker ingen tør gribe ind køerne fra det ydre rum er for store for farlige man lader dem være og desuden er alt liv helligt vi kører forbi ud til Ganges og er tilbage styrtende gennem disse gader af støj omfavnelser om vi vil det eller ej her kan jeg bo her bor jeg nomade på stedet længst ude i nerveenderne tumler vi igen og igen ned mod ghatsene vi så hænder og fødder stikke ud af flammerne på flodbredden et hoved og håret fangede ild hudens svedet sort alt er overgange fra det ene til det andet hvornår lige præcis hvornår omdannelsen fra engang besjælet krop til aske og ud i flodens mørke hvirvler vi fandt aldrig ud af hvad den gade hed om den overhovedet havde et navn jeg vil så gerne tilbage kan nogle dage næsten ikke rumme længslen den er som en streng som slås an en ulidelig tone det evigt udstrakte punkt ikke-døden er hellige Moder Ganga faldet fra himlen til jorden gennem Shivas filtrede hår han som bærer måneseglet treforken trommen som sætter tiden i gang og holder den i gang han som med lukket tredje øje drømmer verden frem og når det åbnes lader verden gå under igen osv. han danser på vores aske klæder sig i den denne koglekirtelmand denne erindring om et evolutionært kvantespring vi ikke forstår menneskets træden ind i sproget og dermed også ud af det fra da af placeret på kanten med vores tvivlende hænder vores uhyggelige fingre som vil gribe fat vil modellere til genkendelighed alt hvad vi støder på og smide det i nakken på det som ikke passer ind en dag var det os 

bogstavning

f-digt (slut-maj)

1.billede. Han bliver siddende ved branddøren. Han laver hele figuren med fingrene hen over panden. Tap-tap og klip-klip.  Men faktisk gider jeg ikke snakke med idioten.


2.billede. Dansetrin. Nej det tror jeg ikke lige. I rationalet indgår klima og hektarstøtte. Og landets km2 i forhold til udvaskning. Det er det.


Han ser askeskuffer, hvor jeg så en lilje. Det skifter.



Sådan citerer han sig selv. Som jeg citerer mig selv. Han citerer ord om storsind. Nærmest lagt i munden på mig. Han kan de fleste nationale deklarationer på fingrene.

Men det handler ikke om det rationelle.

Om han så dyppede hænderne i harpiks ville intet komme til ham. Han bare står.
Han er til 2 og 2 og hvis vi ganger ud. Og til sidst skal det hele rummes i en hel sætning.

 Og dér kommer det til problemet. Han forstår ikke ophør, for til det største tal kan man altid lægge et tal mere. Men det er måske alligevel mig, han citerer uden blusel. Siger jeg. Også det er en del af sagen.

Tre fineste digterinder i en kvartet med en heldig herre Blogejer, her på fotoapparat fredag eftermiddag på udgang fra Literaturhaus og ovre i Møllegades gode boghandel.

Tone Hødnebø

                          Julie Sten-Knudsen

                      og Sissal Kampmann

Netdating og Enfold

.....forsigtighed i omgang med taster og det digitale...sad og kikkede egne fotos ud til brug for blog og FB og et display tonede frem, hvor der stod  noget med dagens foto...nå jeg tænkte, lad os da se hvad det er--og man skulle så opgive sit navn og måske vægt -men ikke tilbøjeligheder- og ja og jow og jeg ved godt man skal passe på, men jeg blev for pokker jo ikke spurgt til bankoplysninger, mine personlige...well og enfin, jeg begyndte at ane, at det var noget netdating, så jeg ville væk og bort fra programmet og tilbuddet...lortet hed ZOOSK...men jeg KAN IKKE komme ud af det. SELV OM jeg trykkede på nej til det videre. Og resultatet er at det vælter ind med kandidater velsagtens, hvis ikke det er Stuntwomen, der skal holde gang i forretningen.  MEN UD vil jeg. Ud.  

(2008) brevdigt: Klædt i fugledragt

Kære E.

Det, jeg skrev i torsdag, tør jeg ikke igen vise. Håndskriften er, som den er.
Basta, ikke flere grafologiske afprøvninger. Sidst gik det jeg galt, da han så det og nægtede at kommentere og sige det mindste om mine chancer her i dag eller rettere i går, hvor jeg tydeligt kunne se, at han mente, at noget forfærdeligt var under opsejling. I det mindste var  hele min personlighed under anklage. Skulle disse i-buer være ekstreme. Å min næve.
Skulle han have læst noget gement og paranoidt ind i hele karakteren, (sagde hans lynende øjne).

Det må stå for hans regning. Er der måske noget Al ul Zarqawi i hældningen. (Hvor var det, jeg havde købt blækket? Det var sepia, så klassisk uskyldigt.)
Jeg skriver ikke en linje til. I hvert fald prøver jeg at undlade at binde sammen. Tænker faktisk mere og mere sammenbidt over det, at forsvinde ind i et refugium for at blive samlet lidt. Et kalligrafisk(?) rent sted med faste spisetider og ingen forstyrrelser, ingen telefon, intet fjernsyn, ingen dørmand. Trække i fugledragt.
Jeg skal nok betvinge det, der vil noget andet, end jeg vil. Nej, kan ikke betvinge det. Skifter stilling, så han ikke begynder med sit lort igen. (Idiot. Skal streges ud?). På den anden side er jeg nået til et punkt, hvor jeg ikke vil afgive nogen erklæring overhovedet, intet  omkring nationalstat eller nogen betændte karteldannelser, ligemeget hvad. Jeg ændrer ikke en tøddel.  Skriver jo ikke noget frem, der ikke er der. Eller hvad? Og hvis, så ligger det vel ikke i dette udenvælts materiale.
Skrives det frem, der allerede ligger i luften? Fejlene ligger andetsteds, udenfor. Hans egen dårlige motorik (måske skæve indlæg i skoene). Det er nok udelukkende et spørgsmål om at halte. Haltning, det er det. Det er ydmyghed. Ydmyg gang på denne jord, ydmyg opvækst til det servile. Jeg  sidder overskrævs på stolen med stoleryggen fremad. Før hed det sig, at disse linjer så svungent og forsiret viste stolthed, fremdrift og socialt spring.
Men tænk dig om. Man tænker sig om. Jo.
Han endikke læste, hvad jeg havde skrevet, selve indholdet. Ikke det mindste. Kunne have kaldt

ham hvad som helst.
Skulle jeg have dandset som en Siboni. Som Rasputin, som vist ikke gjorde det. Bukke Bruse som statholder. Jeg vil skære skæfter. Totalt uforsvarligt.  Noget ført, noget   kalveknæet. Hvad med mine  grimasser? Hvad med min have, stensætningen, dammen, dette moderskød?

 

kh  S

 

 

 

 

 

fra besøg hos Kunstbiblioteket

digt 2007

 

Afstanden mellem ligklædet og proveniensen.

 

Op  til materialet  selv at ophæve   dette konkrete. 

Det er et ømt punkt    at fremsætte nogen

 

mening    om divergens  eller enhed,  og det

er da muligt,

 

at en datering  vil dementere det, jeg ser  som

en der faldt igennem eller til siden

 

næsten, kun næsten,   mod sig selv. 

Og som    ophæver  reglerne for  hvor lang tid, det

tager at nedbryde stofferne  (Hvad er det, spejlet

nedbryder?) ordnet efter den ene

opførelse efter den anden.  Det blå pulver.

Kåbetrevlerne  er  mere end  sig selv.

      Ultramarin  er blåere end sit anfægtede blå.

  Det aftrykte   har sit fæste  dybere

end den sammentrykkede jord. Kan sne podes?

 

 

 Skulle døden være disse

 

 

       114 knogler lagt så prydefuldt.

 

  Skulle hundredogfjorten ikke være et primtal?  

 Skulle dette, hendes levned, være mindre end et

vådeskud. Et regneark. 

 

 

Hvad er senere end

 sin begyndelse.   Der er en

            divergens,  noget omvendt,

 

 sådan som det er formuleret

   her. Altså kræver det et andet tal, ku man sige.

 

 

 

 

 

 

 

 

fra Odense-trippet i sidste måned: Svend Wiig-skulptur

Omvendt digt (gl)

Det omvendte  sætter sagerne i perspektiv.

 

Tænk solen sort.

 

Tænk

katastrofen uundgåelig.

 

 

Tænk adskillelsen igennem. I stedet for jublen, der ingen ende vil tage.

 

 

Jeg ledte efter et åndsvagt stykke papir, et garantibevis

til en cd-afspiller, som godt nok kun

 

 

udgør 400 kr, men det er jo også en slags penge, og  det var rart at finde.

Rarere end hvis det slet ikke havde været væk.

 

Jeg tænker  de forskellige scenarier igennem og vælger

 

 

det værste og sætter det på kontoen, så man har noget at trække

fra, når det bliver for lysende lyst. På den anden side opfinder de sikkert

 

en medicin, der fjerner

de skæve træk  ud i det rene ingenting. Så

regnskabet bliver ligegyldigt, og  sandet blæser videre mod de kanter,

der stikker

ud som skulderben  og alt for tyndt tøj. Du fryser jo.

Tager du ikke varsler? Det bliver man også syg af.

 Det varsel, jeg tog i morges, handlede om  sorte katte,

der ikke gik over vejen, men som alligevel betød noget.

Og fem minutter efter lagde tågen sig over hele området.

Og  alle var ilde stedt. Ikke at jeg tror, nogen hører efter.

Kajs Mediecirkus 3.serie (hvornår holder det?) (annoncepengene fejler ikke noget)

Product Placement. Kaj E's Bøger. nr 2-serien

annonce fra Kaj E's forlag (product placement, but not placed yet..)

du vinter

fdigt

som folk er flest.


Jeg må skære netop det ansigt
fra  89.  (se foto fra godset).

Regnestykket, jvf samtalen,
og nu skærer man greven  fri af bygningen.

-Ræk hånden op, jer der så det.-

(ingen hænder op!)

Er I blinde og døve?

Jamen så okay da, vi ganger og dividerer lige, så går det nok alt sammen


to a brandnew start
 
(budding delt med højhus)

(dame delt med gennemsnitskvotient)


( gange  delvis outsourcing)
 
will they ever meet?  
 


Ok, så siger hun lige pludselig:  lang hals.
 

Snakker gæs. Og lidt stork.

 
Men facit var rent faktisk giraf (se foto).

 

For interesserede: Program for Copenhagen I.Poetry Festival

 PROGRAM:

Thursday, May 23rd:

10 PM: Remembering recently deceased poets

A quiet evening, where each of our poets tell of another poet, a
kindred spirit or dear colleague, a great or ardent poet, who is no
longer with us. We read some of his/her poems.

GERMAIN DROOGENBROODT
KNUD STEFFEN NIELSEN
SISSAL KAMPMANN

11.30 PM: Festival Café

A relaxed evening where we come together, while music purifies the mind
and the last poems of the night fade out.

ANDREAS GREVE
KNUD STEFFEN NIELSEN

Friday, May 24th:
 
5 PM: Nordic voices

In the Nordic countries we are bound together by our common history.
And we have birch trees and blue eyes. Do the Nordic poets of today
write Nordic poems? Come and listen for yourself at Møllegades
Boghandel.

JULIE STEN-KNUDSEN
KNUD STEFFEN NIELSEN
SISSAL KAMPMANN
TONE HØDNEBØ

8 PM: Home Poetry

Why is poetry not read live in a private home? Today we do it. The
intimate surroundings will give you an even more personal and close
relation to the poets and to the poems. Only 10 seats in every home.

HOME 1: EDUARD ESCOFFET, GERMAIN DROOGENBROODT, JULIE STEN-KNUDSEN
HOME 2: ANDREAS GREVE, DITTE STEENSBALLE
HOME 3: KNUD STEFFEN NIELSEN, LYDIA LOCKETT
HOME 4: ALY STONEMAN, NIKOLAJ ZEUTHEN
HOME 5: HAYDAR ERGÜLEN, SISSAL KAMPMANN
HOME 6: ALBERTO BLANCO, TONE HØDNEBØ

Saturday, May 25th:

4 PM: Reading at Assistens Kirkegård

This reading takes place at Assistens Kirkegård before Søren
Kierkegaard's grave, in the very special aura that engulfs the place. We
meet at the grave. Follow the signs.

ANDREAS GREVE
GERMAIN DROOGENBROODT
HAYDAR ERGÜLEN
KNUD STEFFEN NIELSEN

7 PM: The word goes round

Four poets at a coffee table. None of them have noticed the audience.
What might they talk about, and what poems do they read to each other
when they're alone together?

ALBERTO BLANCO
GERMAIN DROOGENBROODT
KNUD STEFFEN NIELSEN
NIKOLAJ ZEUTHEN

Hunde...har vi en serie

hunden hos Henrik H

Peter L's hund

Brosten, disse kære blomster

fragment af Diagnose-digt

5. Manden ku være hvemsomhelst, ku være min far. Men det er en konsultation. Det ku være en spilledåse, en hyrdinde af saltdej. Jeg tror ikke det er foråret.

 

6. Den siger: Dette er stykke ingenting  Det er et tidsafsnit. Det er i andre sammenhænge glacéhandsker. Det er ikke (nødvendigvis) studentertiden der skal indsættes.

 

7. Det forestiller: Det er din  tid før. Det forestiller: Det er skrænterne, de hvide og så vandet.

Og edderfuglene der lå spredt som punktummer nedenfor. Det er ikke passé.

 

Jeg ser mest: Den skabede køter, der blev kørt ihjel uden for huset. Det er ikke passé.

 

 

8. (Konsultationen er hvid). Vi skal ikke bare snakke tolkninger. Siger konsultationen.

 

8. Det er ikke en diagnose. Vi har jo alle haft vores. Se fremad. Siger de.

 

9. Jeg ser et stykke papir, et stykke pap.

 

10. Jeg siger: Det er et stykke pap eller papir. Og dér: Det er en ridset glasplade med ridsede personer på.

 

11. Konsultationen siger:  Kik lige engang til.

 

12. Forson jer  som I selv skal forsones, siger diagnosen. Diagnosen er en slaskedukke fyldt op med sand. Siger jeg. 

København international Poetry Festival

 

Copenhagen international Poetry Festival

 

fra fussingø slot

Sixten i Literaturhaus nu torsdag d.16.maj

 Mulighed for regn 19 °C/12 °C

Sæsonens sidste LiteraturCafé er lidt speciel. Vi har inviteret det spritnye internetforlag Weltscherz, der kommer og får frit spil. Vi skal møde to forfattere og forlæggeren selv. Der vil som sædvanligt være lidt godt at spise klokken 19. Oplæsninger starter kl. 20. Kom og slut sæsonen af med et brag! Weltscherz præsenterer: Sixten Elia og Thomas Boston. To mørke mandestemmer. To romantikere af den slags, der aldrig uddør. Udgivet på internetforlaget Weltscherz med henholdsvis "Totenkopf Express" i februar og "Updates 2010-2012" i marts. Hør oplæsning ved forfatterne og samtale om deres udgivelser. Begge udgivelser kan læses på forlagets hjemmeside:  http://weltscherz.dk/ Derudover skal vi høre lidt musik ved Das Lustige Fahrrad. Det kan høres her:  http://www.myspace.com/daslustigefahrradSe mere

En Kinamand/Carsten Puggaard i Chinatown

Carsten Puggaard slog indhold op på

En kinamands chancer — her: Chinatown, SF, CA.

rørperler

fredagens på den fri.dk m/småændringer

Jeg bliver igen lagt i
de rette bevægelser.

Misser med øjnene som i netop dé tv-kampagner,

Man løfter hånden, og neglene sætter sig, og
jakken følger med

 

 

 

foreløbigt under armen

(som i så fint olieret badevand).

 

 

Jeg klipper i fotografier. De ser lige igennem dig.

 

Jeg vil gerne lære at holde vejret under vand

(længe nok til næsten uendeligt),

 

 

så ska jeg vise dig den store samling af stjernekastere, den der stod

på loftet sammen med elg-geviret.

 

Men nu vil jeg lige sove først.

 

bogomslag til uskreven bog

Digt/typebestemmelse

De givne omstændigheder:
Kampen for den frie tanke er
også kampen for  tvivlrådigheden Kampen for modifikationerne 
De psykiatriske formler 
vis-a vis

Hvilket meget let kan blive til at Manden hader alt levende, dyr, hunde,
hundekirkegårde, bidsler og dækken. Som følte han sig truet af
alt der bevægede sig.
Det forholder sig faktisk lige omvendt, af kærlighed
og respekt for alle disse skabninge.

Nogen står og pisser på mine sko:

Er du ved at typebestemme mig?
La mig hjælpe til:
Du direktør, mig
klaskemand.

han står som en anden kristusfigur med armene ud til siderne
og fortæller hvordan det hele hænger sammen..

Han Ægypten, mig folkemasser,
 
I morgen køber jeg hele ørknen.

Det er ikke tæppet, men dit pis der lugter.
 
Den elskede jomfru, hun sidder rundt om i træerne og er ikke til at få øje på. 
Hver anden er i ærmet på de andre.  Hver tredje er sniper.
Hver fjerde lader sig udveksle.
Tilsyneladende.

tot i hald sø

så lige et grammatisk nedslag på Olga Ravns blog....

Så lige lidt grammatisk fundering i Olga R's blog om (uautoriserede bøjningsformer af rød - til brug i hendes digtbog. Det mindede mig- og nu springer jeg en smule, indrømmet,

om en form, der næsten er mere irrealis, end konjunktiv er, De ved:



"Jeg skulle have været på arbejde, men .." (men underforstået: jeg kom det ikke// irrealis)

II
passivformer er irrealis på anden vis:


"der blev spist islagkager" 

(ingen operatører med is om munden er at spore, sætningen står alene og klaprer og påstår liv som et pludseligt opstået Heimey)

Subjektet er væk.     Og selvom sætningen kan ses som :  Der blev spist lagkager af selskabet. (benævnt grammatisk som agens, dvs operatørerne er kommet til,

 men selv disse står så småt og abstrakt i form af  en lille forholdsordsledforbindelse uden det nominative subjekts styrende ægte tilstedevær og kontrol af de andre ledfunktioner

det regner, så nu skal der køres futtog