det essayet siger om oversættelse af omgivelser, det Brygger har
kaldt psykotopografi, (termen svækker på sin vis projektet og dog), men hvis omgivelserne er min e egne kropslige forlængelser, eftersom jeg ikke kan isolere omgivelser som enklaver, men netop er sovset ind i mit blik. Blikket der ikke er rent længere, men som har fået lagt mine hidtige egne billeder ned over sig, plus mytologiseringen af omgivelser, der endda er "sølet til " af kategoriseringerne som søen-som-vådområde-med-et-rigt-dyreliv-og som vi-må-have-bygget-et-udsigtstårn-henover-så vi rigtigt kan frigøre og tilbageføre den mytologiserede sø til SØ. Dårligt eksemplet, men måske alligevel opklarende.
Og så til oversættelse af omgivelserne. I kommunikationen må vi oversætte venligt-fjendtligt, gode-motiver versus onde motiver (hvilket er en svær opgave). Og så som essayet er inde på så er der måske kun i alle sø-versionernes billeder, kun temaets ord tilbage, navngivningen af den lange løbende samtale om omgivelserne, her punktet sø.
J.B har andre eksempler ovenfor omkring afsøgning og forsøg på oversættelse af omgivelserne. Den måske halsløse gerning. men hvad har vi andet? Denne oversættelse eller afkodning er ikke i samme forstand afmytologisering-selvom det ligner- men er det at gribe i nuet og nærværet efter det rette, "hvad mente hun mon-agtigt". Nok nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar