onsdag den 6. marts 2013

digt 90


 

Det er som at være bortrejst.

Og hvis jeg glemte at slukke lyset,

 

så er det du kan se. 

 

 

 

Jeg mente det seriøst.

Sætningerne overstiger

antallet af døde.       

 

Det samme og mere af det.

Men der er ingen begrænsning.

Jomfrueligheden er  historie  og

 

Disse dagligdage, denne dagligdag arrangerer sig som et foto.

Jeg er ikke fotografen, at jeg ved af det. Programmet kører frihjul.

Jeg har end ikke kontrol med skrivebordet, der bare står der.

 

Og jeg ved vel på en måde at det er min fejl.

Jeg tager fotoet frem og kigger, forundres. Albummet

har sit egetliv. Aftnen var

da hyggelig.

 

 

4 kommentarer:

  1. Jeg er efterhånden overbevist om, at min gentagende begejstring over visse af dine nummererede digte må opleves, som en irriterende hund, man forgæves forsøger at verfe væk. Men jeg fastholder stædigt mit tilstedevær og råber JA! (med et udråbstegn, der kan høres), når jeg møder .... dét. Ganske uden skam, endda.

    SvarSlet
  2. indicium eller indicie substantiv, intetkøn

    Bøjning indiciet, indicier, indicierne

    Udtale indicium: [enˈdiˀɕɔm] indicie: [enˈdiˀɕə] tip

    Oprindelse fra latin indicium 'kendetegn', af index 'angiver, register', af indicare 'angive'


    omstændighed der TYDER!!!!på at noget forholder sig på en bestemt måde, fx vedr. en anklagets skyld Kh Mette

    SvarSlet
  3. hilsner til dig, Mette
    kh knud

    SvarSlet