Digt 2

0 0

0

Giv mig to minutter til, så.
Hvis sandheden er den med
skønheden som byrde. Den med at tangen skal have grebet
fat i huden fra neden og så trukket det af som en hætte.
Kødet er jeg heller ikke kommet ærligt til. Jeg sælger det.
Hen over ryggen.
Mundens hulrum. Hvis det er det. Hvis det er
stemmen.
Det er ikke så specielt ungdommeligt.
Hvert stykke repræsenterer det der skete.
Repræsenterer hver tue der er væltet, mens vi sidder her og taler.
Lad os så feje det fluelig op.

Tungen kom jeg for billigt til. Det skal jeg da gerne indrømme.
Jeg skærer et hul til åndedrættet.
Klingen
er i lige så høj grad dig selv, helt fra hårrøddernes spids.

Du tror du kan betale dig fra det. Skulle det hjælpe,
Skulle bodsgangen finansiere din ret
til liv og dage. Og hvem

betaler du skat til med dit kindsalt?
Hvem står ikke til at redde.