tirsdag den 13. november 2012

Min aller- og allerherligste nørgaards den største, hvis ord jeg sætter i mit hår som en kongekrone til enhver tid.

Det ærgrer mig at jeg ikke gik ned til sadhuen som sad under det store træ som groede ud af den ældgamle arkitektur ved Dashashwamedh Ghat, for at få lagt mit horoskop, eller hvad det nu var han gjorde, forudsagde min fremtid, det skal nok gå bette ven. Og i dag: hvorfor købte jeg ikke den bog med Nostradamus' samlede profetier, tosproget og med fortolkninger, kun 25 kr? Med fortolkninger, ja. Det var noget at samle på, det kunne jeg sagtens finde på; at samle på fortolkninger af Nostradamus' profetier. Jaja, den står der vel stadig i morgen.

Det sad jeg lige og skrev, og klikkede så lidt rundt i blogosfæren og så så det her: http://knudsteffen.blogspot.dk/2012/11/nostradamus.html, og så kom jeg ikke videre.

Og bemærker nu at mine fødder virkelig stinker. Det må jeg hellere gøre noget ved. Og jeg trænger osse til en kop kaffe. Og. Ja. Det var det. Ses senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar