til louise Jochunsen

syvogfirs baglæns drømme. ti. by Louise Juhl Dalsgaard jeg bliver ved at vende tilbage til David Lynch og "Wild a heart", det modigt ækle, brutaliteten i at slå - ikke for at slå men for at smadre - at rende omkring på en forvirret mark, at lede efter sine lemmer i græsset, at finde et hjerte i mørket, og lidt efter finde en orm: ikke kunne skelne det ene fra det andet. alle omkring mig taler om sammenhængte økosystemer, cirkelslutninger, selvopfyldte sandheder, jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det, sammenhængen her til morgen er en tunge ud halsen, er en drøbel, der bare hænger for at hænge, rummelighed lige nu er at byde røven velkommen i hovedet, jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her, eller det jeg vil sige er, at man godt kan elske en orm og uden først at have fundet sit hjerte. tror jeg. KSN: Kære Jochun, jeg fremturer. Ligegyldig hvilket mærke, du efterlader som dig. Sku vist ha leveret digt i går til www.denfri.dk Det bliver ikke. For én gangs skyld. Lynchfilmen har jeg ikke set. Så kultfilmserien Twin Peaks.  Jeg forstår ikke ret tit, når noget bliver  kult. Savner stof om Tordenkalven, som spadserede på min ungdoms kanter i Vesthimmerland.  Og min datters oldemor legede med Thit Jensen og brormand Johs. samme sted. Dertil kom at mine forældres hus var opført på Hvalpsund Marked. Den der med Ane og Koen, du ved nok. Kan det sammenlignes med mit møde i Berlin med Dexter Gordon? Eller at min mormor spillede fodbold om sommeren med Harald og Niels Bohr på Hirsholmene, hvor min mormors far var fyrmester. Det er da lidt sjovt. Hvad ellers?  Sku man købe et apparatur til fjernhealing?  jeg har et kælderrum, hvor det kan stå,  Mangler så 180 skrubare knapper. Men så ellers nemt ud. (jeg så det i tv fra Solkysten i Spanien.) En herre havde hele dette fjernhealerkirkeorgel, som bare rykker, ja decideret sparker balde.  Det smarte er at man blot tager navnet på sin patient i Svendborg, Lone Petersen, og det navn skriver man på en seddel og putter ind i et hul i pladen på stueorglet. Sådan at vibrationer, der sku komme, suser i ret retning.  Ikke bare rammer vibrationerne Lone P sådan over det hele, for det gør det ikke, det rammer det venstre knæ plus den tinitus der er i modsat side direkte ind i øret, hvor der sidder en stor sorg, der er kapslet. men den bliver fjernet med vibrationerne.    Nu har jeg godt nok kombineret lidt med nogle skåle, der skal gnides på, så der kommer lyde i 3 D.  Men jeg tror, jeg vil kombinere de to måder.  På den måde kan man få ting til at hænge sammen uden at indblande hele dyreriget. Men på den anden side:vi har alle et hjerte.  Jeg har været i hjerteklasse 4, men er rykket et trin ned. Uden at jeg kan forklare det.  jeg forstår heller ikke meningen med at græshopperne har ørerne placeret på knæene. (gider ikke sige den vittighed, profant, nå, så ok, med at det er uhensigtsmæssigt, at øret så kan blive ramt af både gigt og tinitus og noget med menisken).     ps Fik slået græsset færdig i eftermiddag.  Billedet, (du får det først i morgen, da maskineriet strejker) herunder er fra Tjelelandet. Min gode bosniske ven, Hakija, brugte det til forside på sin seneste digtsamling (kan ikke lige finde dét foto. Du får det ved senere lejlighed.)     Jeg har i øvrigt fået lyst i de nærmeste breve at fortælle om mange af de herligste mennesker/venner, der betyder en hel masse for mig. Det fletter jeg så lige ind sådan lejlighedsvis.  Min ældste ven, Peder, blev begravet i tirsdags.