Det modsatte skal da afprøves, nu har vi prøvet støvregn og
nærvær,
jeg bliver bragt i overensstemmelse med det barn jeg er, siger
smukke ting til lærerinden.
Og modsat djævlen er vi begge bagud med det meste.
Er ikke til at styre.
Dagen i dag er et dementi af, hvad jeg har sagt tidligere.
Min hals indretter sig i kapitler.
Jeg kender ikke realiteter.
Jeg havde ikke betændelse, sagde jeg,
nu har vi prøvet folkeafstemninger om regn og
frenologi,
fordi man bar sit glas ud selv (kan ikke appelleres)
satte kullet i den rette vinkel. fossilt.
Ikke hun, jeg tager min retropille lige om lidt,
Får jeg feber igen?
Er
det det dogme?
Der går så meget tid og papir på at vise dette, blikretning,
affinitetsmønster, der bare er:
Giver det hals, og rasler noget
i skoen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar