めの彼の傾向

                                                                                              めの彼の傾向

  Lige en lille s/zen-påskehilsen fra mig.  

めの彼の傾向

Jeg har arbejdet lidt videre med kunstfotoet. Og zen. Og flere dele i billedet har jeg gjort ret åbent for fortolkning.  Jeg tænker lidt japansk, lidt subkontinentalt, lidt forkrampet, mest fordi det ligger til mig.  Det horizontale og vertikale kæmper en kamp i mig på to fronter som Napoleon i forskellige aldre.  For nu lige at lægge et par keywords på bordet.

Billedet har jeg valgt at kalde  Szen-yo-Sosu-kai-xhun  cirka på dansk: Det hus, den urtehave, den vandring, sindet tager på, når timen tilsiger det. 

Med en hilsen til Zen-mesteren Ru-Shin Wabino  II.

Ikke faderen som jo var af den gamle skole: Wan-hitijj. som jo altid ville noget andet i det temporale. Og hans hang til karper i store størrelser. Og altid en lille upassende bemærkning om den yngste konkubine, han tilfældigt havde omkring sig:

 Min sommerfugl....(og så kom der de der obskøniteter と大きなサイ  ....  傾向 ..hver gang. 

Og と大きなサイズで鯉のための彼の傾向, som han altid skrev i sine dagbøger. Disse idelige gentagelser, som var det en ny karpe hver dag. Og det var det jo osse, men teksten til gengæld den samme. Hver gang. Og så er det man bliver lidt træt i sit bær.

鯉のための彼の傾向

 kh k-san-chi    

Svar fra Nordin, bl.a. ........:
I min søgen på Google efter navnene på dine zen-mestre i et fattigt forsøg på at komme med nogle overflødige vittige kommentarer kom jeg vidt omkring. Forbi "Im Lichte der Wahrheit: Gralsbotschaft." Hvis stakkels forfatter blev uskadeliggjort af nazisterne ved indrykningen i Østrig og senere valgte at gøre ende på trængslerne. Til "Contribution towards the Material Medica & Natural History of China." Nåede desværre kun de første 1497 sider, før jeg måtte forlade afhandlingen til fordel for en omelet med blandet salsa. Mange æoner klogere og mere forvirret.

Google må give op. Ikke et ord om karper og konkubiner skriver de. For slet ikke at tale om obskøniteter, som jeg havde glædet mig til til omeletten. Jeg bøjer mig i støvregnen.


Svar fra Aleksandar Sajin:

Min kære ven,

Sikke et kunstfoto! Lyspletten ser ud til at have gjort sig fri fra dagens lænker. I zen-have skal vi feste til klokken slår os alle ihjel. Jeg er ikke så meget til grammatik, mere til pragmatik. Men den duer heller ikke til noget.

(Jeg er nødt til-) At træde på sproget med bare fødder, klodset, mens det gør ondt. For ingen mands sag og ingens skyld... Så langt, så langt væk... Alt her er hvid, i den her have, Jeg kan huske Napoleon. Han var lille og langt væk, som en prik på den hvide papir. Jeg kan også godt lide sommerfugle - de er altid ved begyndelsen på en ny vej... Jeg skal over-veje(-n),

Hils-zen, Sa-Jin