mandag den 14. april 2014
brev 2
min kære dreng. jeg ved godt du ikke kan lide at jeg kalder dig min dreng. du er voksen nu. det har du været i mange år. men du er stadig min dreng. eller min søn. hvor går tiden hurtigt. og når jeg ser dig. det måtte gerne være mere. sådan er det at være mor. men når jeg ser dig, ser jeg også arret i din pande fra dengang du faldt ned fra din fars skuldre og slog dig så slemt. du var bevidstløs og vi kørte dig på skadestuen hvor du fik 10 sting og et klistermærke med en pingvin som var dit yndlingsdyr dengang. eller det er det måske stadig. jeg har skiftet ble på dig så mange gange. jeg skal nok lade være med at sige det til nogen. og undskyld dengang, første gang jeg mødte marie. hun er så sød. og jeg håber i bliver ved med at være de rigtige for hinanden. vær nu sød ved hende. kh mor.
Spørgsmål:
1) Har du stadigvæk pingvinen som yndlingsdyr? Underlig forsvarsløs størrelse. Og så må man naturligvis fortrække til en tiliset zone, hvor løver og tigre og ulve ikke er. På den anden side en lidt opgivende holdning. Jeg ville personligt ha taget kampen op.
2) Marie, som din mor bruger så megen krudt på. Hun var da ikke værd at samle på. Jeg havde alle familiens børn i skolen. Og hun var en af dem, der ku vise det hvide i øjnene, hvis det ikke lige passede damen at lægge madpakken ned i tasken igen, til jeg fik gjort gennemgangen af matematikken færdig.
3) Arret i panden må du vænne dig til. Det går så dybt ned, at det ikke nogensinde forsvinder. Det ligner et strækmærke, som kvinder får, der venter tvillinger. Men du har jo ikke fået børn endnu.
Spørgsmål:
1) Har du stadigvæk pingvinen som yndlingsdyr? Underlig forsvarsløs størrelse. Og så må man naturligvis fortrække til en tiliset zone, hvor løver og tigre og ulve ikke er. På den anden side en lidt opgivende holdning. Jeg ville personligt ha taget kampen op.
2) Marie, som din mor bruger så megen krudt på. Hun var da ikke værd at samle på. Jeg havde alle familiens børn i skolen. Og hun var en af dem, der ku vise det hvide i øjnene, hvis det ikke lige passede damen at lægge madpakken ned i tasken igen, til jeg fik gjort gennemgangen af matematikken færdig.
3) Arret i panden må du vænne dig til. Det går så dybt ned, at det ikke nogensinde forsvinder. Det ligner et strækmærke, som kvinder får, der venter tvillinger. Men du har jo ikke fået børn endnu.
brev
kære jeg skriver til dig. nu må du ikke synes jeg skriver til dig for ofte. det synes du måske. og det gør jeg. men der komme jo aldrig så meget svar tilbage. i hvert fald længe imellem. men du har jo også dit. og jeres. for der er jo også din søde marie. jeg tænker meget på om du er god ved hende. du har jo dit temperament. det var også det din far altid mente. at du havde det efter din farfar. og hen mod det sidste gik din far altid tidligt i seng når du var på besøg på grund af det temperament. hans hjerte var jo blevet svagt. du var jo ikke hjemme da han døde. der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham. og det gør du jo nok også. vi savner ham. var nede med blomster her den anden dag. men ville bare skrive og høre hvordan det går. måske vi kan snakke i telefon en af dagene. jeg er hjemme. kh mor.
1) Mht dit temperament, så vil jeg mene, at det er noget, du skal have hjælp til (at få reduceret). Næsten hver gang vi har været sammen, så er den gal. Sidste gang, hvor jeg ville hjælpe dig med at flytte reolen, og du så bliver så overivrig, at det er min skyld, at Ikealortet bryder sammen. Jeg mener ikke lige, det var mig, der i første omgang havde skruet skruerne i.
Så det nytter det ikke noget, at du begynder at gale op og kalde mig altmuligt. Så må du tage telefonen og enten ringe til dig selv. Eller til Ingvar Kamprad, den gamle nazist. Og ham kan du fylde med de gale nationalistsange om skrårem og standarter.
Jeg sender et tlfnr til en dygtig coach, som kan lægge en plan for dig.
1) Mht dit temperament, så vil jeg mene, at det er noget, du skal have hjælp til (at få reduceret). Næsten hver gang vi har været sammen, så er den gal. Sidste gang, hvor jeg ville hjælpe dig med at flytte reolen, og du så bliver så overivrig, at det er min skyld, at Ikealortet bryder sammen. Jeg mener ikke lige, det var mig, der i første omgang havde skruet skruerne i.
Så det nytter det ikke noget, at du begynder at gale op og kalde mig altmuligt. Så må du tage telefonen og enten ringe til dig selv. Eller til Ingvar Kamprad, den gamle nazist. Og ham kan du fylde med de gale nationalistsange om skrårem og standarter.
Jeg sender et tlfnr til en dygtig coach, som kan lægge en plan for dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar