Knud Steffen Nielsen. Lyriker. Bestyrelsesnæstformand,Hald Hovedgaard
mandag den 28. april 2014
civi
11… vi nærmer os en total
kortlægning. Og civilisationen har brug for det. Civilisationen har eksempelvis
ikke brug for galninge. Og allerede i barnets gråd fornemmes manglen på
behovsudsættelse, bevægelse mod konflikt og anarki, den manglende evne til at tåle
smerte.
12 En siger, at der er brug for Noget
livgivende, men det bestemmes ikke herfra. Noget aldrig set før.
Aldrig-set-før. Civilisationen og demokratiet må tage sine
forholdsregler. En viden der peger ud over her og nu skal vel
bruges, sådan at harmonien kan sikres bedst muligt.
13. Vandet der er stillere
end det stilleste vand. De små gule nedsmeltede plasticænder fortæller, at vi
ikke handlede rigtigt, var ikke prognostiske og profylaktiske nok. Vi sku have
handlet på tegnene meget tidligere. Der lugter brændt(?)
søndag den 27. april 2014
lørdag den 26. april 2014
Esbens digte fra i går (Esben H Petersen).
Esben Helby Petersen
Ordet omsorg, det er sådan
med omsorg at man skal lade
som om man ikke vil have den
for at modtage den
du spiller for dårligt til
at blive værdsat, artsfælle
Hvordan vil du overbevise
mig om betydningen af et ord
når du snart kun kan beskrive
det med ordet selv
--
du siger du endelig føler dig hel igen, artsfælle, men jeg ser dig mere end noget andet som en brøk af dig selv med noget uendeligt i nævneren og noget usikkert i tælleren
jeg mærker din monogame jalousi og siger uhøjt at din konkurrent aldrig bliver en anden kvinde men mest en akut trang til ensomhed
tag det ikke upersonligt
tag det meget personligt
din usikkerhed sætter sig som rødvinsplamager på din cocktailkjole,
du er så brutal når du skænker op
det har dryppet fra dine læber ned på dit bryst som hos det lille barn der skal lære at drikke af en kop
du forsøger at købe dig fri af usikkerheden på et møntvaskeri i Læssøegade men alverdens silkestof og blanke mønter kan ikke fuldende nogen
--
Pakket ind i et trøstende tæppe
af ting taler du, artsfælle, om dit
dødsleje igen som om døden var
vores fælles fjende som om vi
stadig havde noget til fælles
forstår du ikke jeg hellere vil sidde
ved dit livsleje end her på kanten
af din støvede seng
midt i overfloden skændes vi om
retten til at kalde sig hårdest ramt
det er det komplicerede ved at skulle
indfinde sig et bestemt sted hver dag
klokken otte
din forurettelse når du bruger
ordet livsdom om din fødsel
rammer mit centralnervesystem
hurtigere end noget ultraviolet
to der er mindre end gennemsnittet kan kun
trække hinanden ned
du har overtræk igen
bøjlestangen buer på
midten inden den snart knækker
du siger uforgængelige materialer
dulmer din forgængelighedsangst
imens dit tingslige habitus langsomt
erstatter vores relation
hvad er det du vil have
jeg kan:
penetrere din hud med en
kanyle, pumpe dine vener fulde af sprit
oversprinkle dig med formalin, anbringe dig
på et metalbord i et spotlys fra loftet
lave din krop om til et kunstværk, klæde dig i konservering
du kan godt lide ordet kunst men du afskyr kunstnere
vil du være evig, balsampige, dit soverum er allerede et mausoleum
af tårer og blåler
nu kigger du, selvgidsel, ud af et vindue, der ikke kan åbnes
jeg kan ikke:
sy ulykken med sutur, fjerne os fra det banale
splintre glasset med en porøs kastralstemme
hvordan blev det så vigtigt med det vindue
med omsorg at man skal lade
som om man ikke vil have den
for at modtage den
du spiller for dårligt til
at blive værdsat, artsfælle
Hvordan vil du overbevise
mig om betydningen af et ord
når du snart kun kan beskrive
det med ordet selv
--
du siger du endelig føler dig hel igen, artsfælle, men jeg ser dig mere end noget andet som en brøk af dig selv med noget uendeligt i nævneren og noget usikkert i tælleren
jeg mærker din monogame jalousi og siger uhøjt at din konkurrent aldrig bliver en anden kvinde men mest en akut trang til ensomhed
tag det ikke upersonligt
tag det meget personligt
din usikkerhed sætter sig som rødvinsplamager på din cocktailkjole,
du er så brutal når du skænker op
det har dryppet fra dine læber ned på dit bryst som hos det lille barn der skal lære at drikke af en kop
du forsøger at købe dig fri af usikkerheden på et møntvaskeri i Læssøegade men alverdens silkestof og blanke mønter kan ikke fuldende nogen
--
Pakket ind i et trøstende tæppe
af ting taler du, artsfælle, om dit
dødsleje igen som om døden var
vores fælles fjende som om vi
stadig havde noget til fælles
forstår du ikke jeg hellere vil sidde
ved dit livsleje end her på kanten
af din støvede seng
midt i overfloden skændes vi om
retten til at kalde sig hårdest ramt
det er det komplicerede ved at skulle
indfinde sig et bestemt sted hver dag
klokken otte
din forurettelse når du bruger
ordet livsdom om din fødsel
rammer mit centralnervesystem
hurtigere end noget ultraviolet
to der er mindre end gennemsnittet kan kun
trække hinanden ned
du har overtræk igen
bøjlestangen buer på
midten inden den snart knækker
du siger uforgængelige materialer
dulmer din forgængelighedsangst
imens dit tingslige habitus langsomt
erstatter vores relation
hvad er det du vil have
jeg kan:
penetrere din hud med en
kanyle, pumpe dine vener fulde af sprit
oversprinkle dig med formalin, anbringe dig
på et metalbord i et spotlys fra loftet
lave din krop om til et kunstværk, klæde dig i konservering
du kan godt lide ordet kunst men du afskyr kunstnere
vil du være evig, balsampige, dit soverum er allerede et mausoleum
af tårer og blåler
nu kigger du, selvgidsel, ud af et vindue, der ikke kan åbnes
jeg kan ikke:
sy ulykken med sutur, fjerne os fra det banale
splintre glasset med en porøs kastralstemme
hvordan blev det så vigtigt med det vindue
torsdag den 24. april 2014
fredagsnote
Fragment af verdenskort
.……Mediebilledet omkring det politiske verdenskort er en sluse
med kun et tunnelrør: Syrien eksisterer ikke pt, Sydsudan
eksisterer ikke pt, Palæstina eksisterer ikke pt (dobbelt).
Ægypten eksisterer hveranden dag. Vilkårligheden
eksisterer.
eksisterer.
Ukraine eksisterer pt.
Næste uge eksisterer i ét land.
(ps Ryukyu-øerne eksisterer i hver sit land hveranden uge).….
.….….
The following two tabs change content below.
onsdag den 23. april 2014
めの彼の傾向
めの彼の傾向
Lige en lille s/zen-påskehilsen fra mig.
めの彼の傾向
Jeg har arbejdet lidt videre med kunstfotoet. Og zen. Og flere dele i billedet har jeg gjort ret åbent for fortolkning. Jeg tænker lidt japansk, lidt subkontinentalt, lidt forkrampet, mest fordi det ligger til mig. Det horizontale og vertikale kæmper en kamp i mig på to fronter som Napoleon i forskellige aldre. For nu lige at lægge et par keywords på bordet.
Billedet har jeg valgt at kalde Szen-yo-Sosu-kai-xhun cirka på dansk: Det hus, den urtehave, den vandring, sindet tager på, når timen tilsiger det.
Med en hilsen til Zen-mesteren Ru-Shin Wabino II.
Ikke faderen som jo var af den gamle skole: Wan-hitijj. som jo altid ville noget andet i det temporale. Og hans hang til karper i store størrelser. Og altid en lille upassende bemærkning om den yngste konkubine, han tilfældigt havde omkring sig:
Min sommerfugl....(og så kom der de der obskøniteter と大きなサイ .... 傾向 ..hver gang.
Og と大きなサイズで鯉のための彼の傾向, som han altid skrev i sine dagbøger. Disse idelige gentagelser, som var det en ny karpe hver dag. Og det var det jo osse, men teksten til gengæld den samme. Hver gang. Og så er det man bliver lidt træt i sit bær.
鯉のための彼の傾向
kh k-san-chi
Svar fra Nordin, bl.a. ........:
I min søgen på Google efter navnene på dine zen-mestre i et fattigt forsøg på at komme med nogle overflødige vittige kommentarer kom jeg vidt omkring. Forbi "Im Lichte der Wahrheit: Gralsbotschaft." Hvis stakkels forfatter blev uskadeliggjort af nazisterne ved indrykningen i Østrig og senere valgte at gøre ende på trængslerne. Til "Contribution towards the Material Medica & Natural History of China." Nåede desværre kun de første 1497 sider, før jeg måtte forlade afhandlingen til fordel for en omelet med blandet salsa. Mange æoner klogere og mere forvirret.
Google må give op. Ikke et ord om karper og konkubiner skriver de. For slet ikke at tale om obskøniteter, som jeg havde glædet mig til til omeletten. Jeg bøjer mig i støvregnen.
Svar fra Aleksandar Sajin:
Svar fra Aleksandar Sajin:
Min kære ven,
Sikke et kunstfoto! Lyspletten ser ud til at have gjort sig fri fra dagens lænker. I zen-have skal vi feste til klokken slår os alle ihjel. Jeg er ikke så meget til grammatik, mere til pragmatik. Men den duer heller ikke til noget.
(Jeg er nødt til-) At træde på sproget med bare fødder, klodset, mens det gør ondt. For ingen mands sag og ingens skyld... Så langt, så langt væk... Alt her er hvid, i den her have, Jeg kan huske Napoleon. Han var lille og langt væk, som en prik på den hvide papir. Jeg kan også godt lide sommerfugle - de er altid ved begyndelsen på en ny vej... Jeg skal over-veje(-n),
Hils-zen, Sa-Jin
tirsdag den 22. april 2014
undervejs, sagde jeg. sådan set
Instruktion d.d.:
Mest vand var det man savede ud. Det var figurer.
Fx Det dér er mig, der leger, at stemmelæberne
er mine.
Fx Det er lidt drivis.
Det er
er det jo det, at jeg ikke har lovhjemmel
til at lige at hive det "vi" op som ægte klaptræer.
Dem eller os
er sgu da de slicede baconskiver på din ryg.
Forveksler vi begge det blinkende lys med livet på lidoen.
Siger jeg. Du skal osse sige det.
Et andet: der hvor man udhulede den hånd
til
fx at lege at hente beskærersaks?
At lege: Deler vi glaciologien?
Det er den
der
stod nærmest
det øje for selvdvale. Du.
mandag den 21. april 2014
FB-clip
PROMENADEN = KARTELLET? Jeg gik i gang med at skrive en lille historie om Promenaden og dens tilblivelse, og hvad den går ud på, men opgav det foreløbigt. Nu blir det så til en kommentar. Grundlæggende kan jeg sige: der er ingen økonomisk gevinst whatsoever forbundet med at være skribent på Promenaden, der er ingen "chefredaktør", de respektive indlæg skal ikke godkendes hos andre end en selv, men jeg gad lige præcis ikke at bruge mere tid på at rede den slags tråde ud, da KARTEL debatten forekommer mig afsporet, at handle om så meget andet end om det som optager mig og ganske mange andre, nemlig litteraturen og dens muligheder, har egentlig blot følt at Promenaden af - for mig uransalige grunde - fra dag 1 er blevet lagt for had, kritiseret af alle mulige fra Tue Andersen Nexø (han kaldte den for "skuffende" engang for længe side til et arrangement i LitHaus, Lars Bukdahl har talt om "de sløve promenister" - mener de forresten stadig det? Jacob Levinsen - der mente at "vi" så allerede havde en ansøgning i Kunstfonden til oprettelse af bloggen (totalt hen i vejret) eller hvem ved, til os selv (vi er jo korrupte og fedtet helt ned i statskassen – men hov, hvad laver Jacob Levinsen nu pludselig selv i Kunstfonden?), jeg mener denne evige MISTÆNKELIGGØRELSE som forpester det såkaldte MILJØ. Det om ansøgningen, sagde han (Jacob Levinsen ) i TV, men der er sgu da ikke nogen fra Promenaden der mig bekendt har været i TV i den forbindelse, jeg eller nogen andre har heller ikke haft dobbeltopslag i WA som Henrik Dahl (og hvis nogen har, så er det gået hen over mit hoved) osvosv, alligevel er bloggen for ikke så få ret så forskellige kultur-skribenter blevet et eksempel på magtkoncentration åbenbart af den værste slags, en del af det der famøse Kartel, som jeg ikke aner, hvad er - jo, jeg forstår der er tale om en underlig uklar opfattelse af noget og nogen som rotter sig sammen omkring en særlig æstetik, som udelukker andre fra at komme til fadet (Gyldendal? At skrive på Promenaden? At skrive selv? At komme ind på Forfatterskolen, at blive lærer på Testrup?). Promenaden har i det mindste ikke en skid med Gyldendal eller Forfatterskolen eller nogen andre institutioner at gøre. I forgårs blev jeg kontaktet af Information, og blev spurgt om jeg ikke ville skrive Gabriel García Márquez´ nekrolog, men før jeg nåede at reagere havde de allerede hyret en anden, nemlig Rigmor Kappel, hvilket jo er fint nok, da hun også oversætter vigtige bøger fra spansk, men det er lige præcis den situation, som kan være så frustrerende for en freelancer som undertegnede, denne usikkerhed, når man skriver til aviser, hvad redaktøren nu vil gøre, hvorfor man ikke hører noget i en uge, tre uger, tre måneder, om han eller hun overhovedet ønsker at trykke ens hm hm hjertesmerteblod?! Bl.a. derfor oprettede vi Promenaden, så vi kunne skrive og poste lige præcis, hvad vi hver især ønskede, så henkastet som nu blogmediet lægger op til. Det er jo lidt af en befrielse. Og en fællesblog ville måske endda kunne trække flere læsere til. Desuden kan alle frit skrive kommentarer og indsætte dem i kommentarfeltet under de forskellige indlæg. DET STÅR ENHVER FRIT FOR, men heller ikke den mulighed synes at være noget argument for en eventuel åbenhed, det kan måske opfattes som et knæfald for "KARTELLET" (jeg spør igen, hvad er det egentlig?), at nedlade sig til ligefrem at deltage!? Gabriel García Márquez er en forfatter, jeg sætter højt, og som har betydet noget for mig i forskellige perioder af mit liv, sådan som litteratur kan, derfor skrev jeg en lille nekrolog til Promenaden, men denne brede landevej, som hans version af den magiske litteratur jo er, passer måske ikke ind i fordommene om Promenadens æstetiske snæversyn, i hvert fald er der ingen af de forbitrede kritiske stemmer, der indtil videre har ønsket at kommentere indlægget. I stedet for forbitrelse og skud i tågen og almindelig mistænkeliggørelse kunne man jo også bare bidrage til fx at gøre Promenaden mere interessant. Men en Arne Herløv Petersen har allerede udelukket den mulighed, da han forestiller sig, at hans eventuelle kommentar ikke vil passe ind i en Niels Franks litteraturforestillinger (som åbenbart så må være alle Promenadens skribenter?). " Hvis jeg sendte et indlæg til Promenaden, ville det sikkert blive stående der, men det ville næppe blive bemærket eller føre til kommentarer, hvis jeg ikke gik ind i det, der tilsyneladende interesserer dem derinde. Det ville være mere interessant for dem, hvis jeg havde en mening om det, Niels Frank skriver om sin holdning til Niels Frank." . Helt ærligt, hvor i al verden ved du det fra? Det er ved gud et patetisk synspunkt, for sådan kan man jo bare holde fordommene ved lige. Det er især det der ”dem” som er afslørende, der foregår jo alt muligt forskelligt ”derinde”, og der kan, hvis nogen gider, ske endnu mere. Fortsat god påske søndag.
Abonner på:
Opslag (Atom)