Den digitale legeplads savner forfattere
Har du nogensinde siddet med en bog og ønsket, at du selv kunne bidrage til handlingen? Det kan du i Svend Åge Madsens bog »Dage med Diam eller Livet om natten«, der godt nok udkom i 1972, men ifølge forfatteren først blev forløst, da den i slutningen af 2012 udkom digitalt.
Læseren får efter hvert kapitel to muligheder for videre læsning, og i den digitale udgave kræver det blot et enkelt tryk at navigere sig videre i fortællingens grene.
I 1972 blev den slags brud med den lineære form kaldt hypertekst. Svend Åge Madsen var blandt de første pionerer, men det var før hyperlinks, og læseren bladrede rundt i bogen.
I dag fylder hypertekst så stor en del af de fleste danskeres læsevaner, at vi knap nok tænker over det mere. Vi klikker videre fra én artikel til en anden artikel om samme emne og videre til sociale fora, hvor vi kommenterer artiklen og læser noget, som en gammel bekendt har skrevet i forbindelse med den.
En ny, fragmenteret litteratur Hypertekst er hverdag. Alligevel bliver det meste skønlitteratur stadig holdt inden for papirets trygge rammer.
»Jeg har svært ved at se de unge forfattere, der arbejder seriøst med digital litteratur,« siger Toke Riis Ebbesen, direktør for det lille forlag Replikant, der står bag genudgivelsen af »Dage med Diam eller Livet om natten«.
Merete Pryds Helle er blandt de få undtagelser. Det samme er digteren Erik Scherz, der ligesom Toke Riis Ebbesen har oprettet sit eget forlag, Weltscherz, for at udgive digital litteratur.
I sidste uge udgav han en tekstinstallation af Sixten Elia med titlen »Totenkopf Express«. Her kan læseren følge et net af togskinner rundt på computerskærmen og klikke ind på digte undervejs.
»Den verden, jeg lever i, er fragmenteret. Alting er hele tiden i dialog med alt andet. Digital litteratur afspejler den virkelighed,« siger Erik Scherz. Hverken Toke Riis Ebbesen eller Erik Scherz blæser til kamp mod papiret. Men de savner, at forfattere og forlag i højere grad leger med de nye muligheder.
»Jeg tror stadig på handlingen at sætte sig ned og læse. Men jeg er ikke sikker på, at det skal være som bog. Formatet skifter. Men det er ikke formatet, der er vigtigt, det er forholdet mellem forfatter og læser,« siger Erik Scherz.
Han peger på, at netop det forhold kan blive tættere med e-bogen. Her kan læseren komme med kommentarer direkte til forfatteren. Han kan endda foreslå, hvad der skal ske i næste kapitel eller sætte et link ind i teksten, der henviser til en udvidelse, han selv har skrevet eller fundet andetsteds.
»Det er svært at se i dag, hvad vi egentlig kan bruge, og hvad der fører ud i blindgyder. Vi er kun ti år inde i e-bogens levetid og kan kun se toppen af isbjerget i forhold til muligheder. Men det er jo spændende i sig selv,« siger Toke Riis Ebbesen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar