digt 82, en slags fortsættelse

 

Linnedet havde form som en operette, ælter

det fatale   i hænderne.

 

Tre brande og dårlige vindforhold øgede yderligere den prikkende fornemmelse.

  

Det er det.  Jeg vil ikke droppe det bare pga tre blå barnlige balloner.

 

 

Frels dig selv med en velvalgt hudtransplantation/ a new start,

siger fristeren som i ørknen.

 

 

Reglerne mod det vanvittige

      er en norm,  irritationen over den

introverte, ”selvom han spiller guddommeligt violin”.

Så er alt som det skal være   Det vanvittige eksisterer ikke

så længe vi snakker violin.

 Og  vi

har købt hundreder potter rosenvand at stænke med

        Overalt mod det.