& FÆLLESSKABET
Ethvert fredeligt og holdbart fællesskab er funderet på det princip, at alle anerkender hinanden som ligeværdige medlemmer.
Jeg er ikke din modstander, fordi vi er uenige. Der er ingen, der har ret til at afgøre, hvem og hvad der må kritiseres. Det er selvindlysende. Særligt har magthaverne et ansvar for at udøve deres magt uden at træde nogen under fode. Fællesskabet er et demokratisk fællesskab og ikke et fællesskab funderet i en abstrakt forestilling om et folk.
& TOLERANCE OG RESPEKT
Jeg skelner mellem tolerance og respekt og definerer tolerance som fordragelighed over for anderledes tænkende; og respekt som grundlæggende anerkendelse af aliens og andre, som jeg ikke forstår.
Jeg tolererer alle ytringer, herunder de intolerante, og vil til enhver tid imødegå alle former for intolerance med benhård kritik. Jeg anerkender ønsket om respekt, fordi den gensidige respekt må være udgangspunktet for samtalen og dermed kritikken. I mine øjne er intolerance en trussel mod det åbne samfund, mens mangel på respekt er udtryk for et demokrati, der har mistet sit fundament.
& DIALOG
Kritik kan være ubehageligt, og det er helt ok, at når jeg ytrer mig ubehageligt om andre, får jeg et ubehageligt svar på tiltale. Men målet med kritikken er ikke gensidige karaktermord eller mistænkeliggørelse af de andres motiver, men dialog, hvilket betyder, at jeg ikke som udgangspunkt har ret.
Det er forbudt at slå andre ihjel eller bare give dem en flad. Det er en skærpende omstændighed, hvis motivet er politiske uenigheder eller almindelig fobi over for dem, der tænker anderlede, boller anderledes eller tror på en anden gud end mig, der også er mærkelig.
Tanken raffineres af modstand og kritik. Derfor insisterer jeg på nødvendigheden af, at alle synspunkter kommer til orde, og anser den ubehagelige samtale som et bevis på, at demokratiet ikke altid fungerer optimalt. Den ubehagelige samtale er ikke et mål i sig selv, men et onde, der i visse tilfælde kan være nødvendig.
& ANSVAR
Jeg opfatter det som et individuelt ansvar at blande sig i debatten, hvis der ytres noget, som man er uenig i.
Det synspunkt, at kritik ikke skal eller bør ytres, hvis den støder eller krænker, anser jeg for et udtryk for, at man ikke er villig til at tage sit ansvar på sig og forsvare sine holdninger.
Jeg skelner derfor ikke mellem kvalificeret, ukvalificeret kritik og decideret vrøvl, og vil forsvare alle, der bruger deres ytringsfrihed. Men jeg mener også, at alle har et ansvar for at kvalificere deres vrøvl.
& KULTUR- OG MENNESKESYN
Det kulturelt dannede menneske definerer jeg som det individ, der er åbent for at gå i dialog; som kontinuerligt reflekterer, og som i kraft af nye indsigter er i stand til at skifte standpunkt. Men også evnen til at forstå hvorfor det, der er selvindlysende for mig, kan være uretfærdighedens udtryk for dem, der ikke har privilegeret adgang til at ytre sig, samt de materielle goder, jeg selv tager for givne.
Jeg er modstander af det kultur- og menneskesyn, ifølge hvilket særlige værdier og indsigter er inkarneret i folk baseret på deres etnicitet, religion, sprog, seksualitet, køn, politiske observans eller andet.
Jeg fordømmer det udynamiske kultur- og menneskesyn og brugen af det som argument for, at man ikke kan eller bør kritisere kulturer, ideologier mv. eller disses tilhængere, hvis man ikke selv tilhører eller støtter dem. Omvendt må de privilegerede klasser, magthaveren og majoritetsbefolkningen stå først for skud, da det er dem, der har ansvaret for det lort, vi alle sidder i.
Jeg vil bestandigt ytre min manglende respekt over for den opfattelse, at dem, der adskiller sig fra normen, de magteløse og de udgrænsede skal kritiseres først, fordi en sådan kritik blokerer den frie dialog, uddyber forskellene imellem os og legitimerer ulighed.
& LIGHED
Jeg går ind for de universelle menneskerettigheder og anser kun den stat for legitim, hvor alle er lige for loven.
Jeg fordømmer særrettigheder og alle individer, grupper og stater, der bruger det udynamiske kultur- og menneskesyn til at legitimere overgreb på og/eller begrænsede rettigheder for dem, der ikke tilhører den samme kultur, religion m.v. o.s.v., og selvklart.
Heldigvis er alt dette sikret ved lov.
& INTELLEKTUALISME
Jeg definerer intellektualisme som evnen til at være selvkritisk og viljen til at kæmpe for de svages ret til lige muligheder. Intellektualisme fordrer kritik af intolerance, især når de intolerante er stærke, eller sejler under falsk flag, hvor forsvaret for demokratiet, ligeværdigheden og ytringsfriheden misbruges til at skabe splid og udgrænse os, der er forskellige, fra fællesskabet.
Jeg vil aldrig gå på kompromis med det synspunkt, at ethvert fredeligt og holdbart fællesskab begynder med, at vi anerkender hinandens ret til at være uenige – og at dette fællesskab overlever ved, at jeg og alle andre har mod til at forsvare denne ret, på egne vegne såvel om på andres vegne.
Underskrevet af
de andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar