13 år Kaptajnen, Hauptmann Lúbcke og jeg passiarer om generation, alder etc

(foranlediget af Kaldsbrev på det digitale medium: Facebook)

Foto: Hauptmann Lùbcke som ung Kadet

 

 

Men jeg refererer fra samtalen./KS

 

Sad og passiarede med min ven, Hauptmann Lübcke, over en lille cognac.  Vi snakkede generationer og slægtsled ,og hvordan det for ham var at have været fx  13 år. Hvad skal jeg tage fat i? Kklædedragt, måske.

 Det interessante er ikke spidsbukser eller knickers, men relationen, fortsatte L. Går de andre osse i knickers og knæbukser eller…  Det betyder noget. For ve und Schmerz at stikke ud på den måde.

 Har prøvet at stille med forkert Tornister (skrevet og udtalt med i som i ildebrand) in der Vorschule.

Hver generation er et falsum, fortsatte han.  Det svarer til, at begivenheder kun ka indfinde sig mellem kl 17 sharp og 18 sharp.  Sådan kører livet. Til hest med indholdsløse redigeringsprincipper. Und doch, kom det formildende.

Hauptmann: Jeg købte 5 styks smøger hos den blinde købmand i Havnegade i Mainz.

  Men tegner de forbudte cigaretter bagtæppet   eller gør den rytmiske musik som min forældre, gud velsigne deres sjæle, de kaldte det negermusik. Men er det nok til at indfarve bagtæppet, da man fx var 13.

   Så var der maden, kedsommelig; der var skolen, der var en mangel på frihed og på forståelse. De lærere, der så alligevel ku se igennem deres beføjelser i ordentlighed. Det er interessantere end selve beføjelserne.   Og væsentligere end generationskategorien, der jo kun er en titel, et navn. Hvad er generationens navn. Firserne. Halvtredserne. And so what? Nå det væsentligere er netop den, der bryder normerne som fx læreren.

Han  var en hård hund som gårdvagt. Det var sne. 1300 børn ude i vintervejret. Med masser af snebolde i luften. En rammer Hr Grumme Gårdvagt.  Han farer hen til mig og uddeler mig en rask kindhest. Men det var tilfældigvis ikke mig. der havde ramt ham. 

Vel, man høl måske lidt. Næste frikvarter opsøgte han mig, brødebetynget, tog sin portemonnai op og gav mig en tier eller cirka deromkring.  Godt nok havde han gjort hårdt brug af sine beføjelser: den strikte norm, først.
 Men ingen norm i tiden som sådan havde tilsagt ham efterfølgende at vise retskaffenhed. Og derfor kunne jeg i den sammenhæng sluge tingen fra det foregående frikvarter. Der var håb for menneskeheden.

En alder, en generation, jow ja selvfølgelig er der en smule ræson i at lave inddelingerne, så det er muligt at snakke på fælles grundlag.

Hauptmann L videre: Den rytmiske musiks kommen var for mig et slag gennem tapetet.  Havde lyttet til populærmusikken som en slags herlig afart af operette-prosodien, som igen vel var en god afart, men en  udtynding af operasangmåden. Noget artificel, må man sige.
Men det var jo det vi var vænnet til. Det er så kun en del af farven på bagvæggen.  Ja. fortsatte han.  Og for så vidt ligegyldigt.

 Det interessante er at ophæve biologisk alder som en del af samværet, samtalefaconen. Som ung, sagde han, var der et tydeligt filter over for rang og over for alder. Hatten af, når man mødte Hr Pastor Priegel eller fru Sanatorieforstander Jochen Sandries. Og bukken, nejen og skraben for de ældre i og uden for familien og tale med dem var jo besværlig gennem det filter af Referenz og respekt….Og skabte jo Distanz, som ikke kan bruges til noget som helst. Parametret biologisk alder er som se folk på deres hudfarve.

Vi skålede og tog det sædvanlige spil skak. Jeg elsker den katalanske åbning.