mandag den 4. februar 2013

Kaptajnens stedsdiagram. grafisk skrift osse kaldet. Katalog med afgrænsninger og åbninger.

Hvis man river en væg ned mellem stue og værelse hvad bliver så tilbage: stuen eller værelset
(Nathalie Quintane)

Hvis man ser to store og lange linjer af fodspor, der krydser hinanden i sneen. Et stort kryds. Kan man ikke være sikker på at to mennesker har mødt hinanden 1)samtidigt. Og kan man vide, om fx en højdeforskel mellem de to personer har gjort at de to linjer IKKE afspejler krydset i hovedhøjde. Det vil sige, at to spor/linjer der krydser hinanden  INTET siger om det rumlige. Der kan kun siges noget forhastet, om de to personer overhovedet har set hinanden, selvom de evt har passeret hinanden samtidigt. To linjer i grundfladen mangler den 3.linje./ksn





Kaptajnens diagram over

 

det der kaldes stedet. Stedet som nødvendigt arbitrært sted at være (til) på. Det arbitrære steds forvandling til Stedet. Den sakrale bygnings sted. Stedet som vedhæng og emballage til begivenhed. Stedet, der konstituerer begivenhed. Det nulstillede sted der sakraliseres ved berøring. Stedets design og italesættelse. Findes der steder, der er betingelse for begivenheders værdisættelse, altså steder der konstituerer begivenheder. Stedet som nomadens flytbare sted, men som alligevel konstituerer et liv, nemlig hvor der er foder til dyrene. Institutionelle steders ophævelse. Familiens flytbare sted. Stedet placeret i tid og epoke.  

 

0.       Vi er bundet til jorden, til stedet. Vores nærvær er på et kryds i jorden.  Vi kan ikke andet.   Det er vilkår som tyngdeloven er det. Som  vandets indhold af brint- og iltatomer. Men det interessante er så hvordan dette arbitrære sted, krydset i jorden bliver værdiladet. For i sig selv er stedet jo ikke nødvendigvis i værdi. Ikke en motor i sig selv. Den kan være mytologiseret. Men behøver ikke være det.

1.        Mytologiseringen og den symbolske ladning sker ved et indgreb (fra menneskehånd).

2.       Det der er kaldt stedets aura er ved håndens berøring, begivenheden.  Den lever af riter, skal vitaliseres på forskellig facon,  hvis form, der er bestemte krav til. ( Auschwitz eksisterer både som et fysisk mindested og som mentalt ikon, der helligholdes og holdes i hævd.)

 

3.       Stedet optræder oftest som arbitrært vedhæng til personer og begivenheder. Går så fra det tilfældige til det ikke-vilkårlige.

4.       Stedet bliver en del af et stykke mentalitetshistorie.  Fx det litterære sted.

5.       Stedet, taler vi om den bygning på det sted, den værdiladede bygning eller taler vi altid om et samspil mellem sted og mennesker.  

6.       Altså på hvilken måde er netop det sted valoriseret. Hvordan er sagen sat i form/i tale. 

 

7.       Siger vi mytologiseringer, siger vi osse projiceringer.   I forhold til fatale begivenheder er stedet så blot et vedhæng.  Selv 11.september, hvor det er ikonet bygningerne, der fæstner sig, er det vel mest  fordi det er en (fatal) begivenhed pga de 3-4000 mennesker.                Koncentrationslejrene hvor stedet er ladet som  industriel  dødsmaskine…… (begge nævnte steder får senere en overbygning på sig af konspirationsteorier, hvor altså stedets begivenhed forsøges ophævet)

8.       Vi har helligsteder, særligt indviet jord med fx en sakral bygning på. Værdien er at den inkorporeres i en samtidig og fortsat historie.  

9.       Begivenheder finder sted –naturnødvendigt i et kryds på jorden. Altså på et sted.

10.   Et kryds ku være München 38 med Chamberlains fredsmelding. Dér er stedets værdi vel tilfældig/arbitrær. Men skæbnemæssig kan man så sige, at når begivenheden har fundet sted, så ophæves det tilfældige naturligvis. Og de måske  fjorten steder ved diverse skriveborde og laboratorier Einstein frembringer sine relativitetsteorier.  De steder er  i udgangspunktet arbitrære, mere eller mindre nulstillet. Altså emballage/ vedhæng til en begivenhed, men konstituerer ikke begivenheden. Stedets værdi i forhold til begivenheden (at skrive relativitetsteori) er af samme betydning, som at Napoleon stod ved den tilfældige landsby og pissede.

11.    Stedets  egenværdi er jo ikke nødvendigvid somTaj Mahal eller Peterskirken.  Bygningsværker af den karakter  får og oparbejder symbolsk værdi og æstetisk egenværdi og indtræder fx i religionshistorien så at sige i ved egenværdien.

12.    Eller det institutionelle sted opløses og nulstilles af Luther, da han netop ikke knytter stedet, "kirken" til kirken som bygning. Kirken som manifest sted opløses  og gjorde kirkerummet ”flygtigt”, forstået på den måde, at han sagde at dér hvor 2 eller 3 mennesker er forsamlede i Kristi navn, dér er kirken. Pludselig er stedet flytbart.     Og rejsemål konstituerer sig vel principielt forlods i en drøm og  manifesterer sig først, når man er derude.  Som nomadens sted. Det er nomadens sted.   
      
       Og den fixerede afart Robinsonaden: at være bundet (ufri) til stedet. Stavnsbundet.
 
13.   Og lignende kan siges om hjemmet. Hjemmet sted er der hvor familien er, hvorend det så måtte være på forskellige tidspunkter.

 Så det er Stedets iscenesættelse i kontekst, der er på programmet. Et teaterrum. Et rumligt set up, og man ku tilføje at ikke konkrete rum som det digitale rum, hvor begivenheden findes og i den forstand er et center for knudepunkt, altså et sted.

ps Er Europa et sted, veldefineret, eller lever det i kraft af ikke at være veldefineret// Øen Hans er ikke interessant som punkt i sig selv, men er lissom fastlandssokler, kun interessant i en større kontekslighed.  Und so weiter. 

PROBLEMATISERING AF stedet. Et eksempel vil senere blive udfoldet omkring et jysk eksempel./ks

 

 

 

2 kommentarer:

  1. Og så at udfolde udtrykket "at finde sted", som at finde et sted, at ske, at etablere et sted gennem det skete.
    Og kroppen, - hvad med den? Er den et sted?

    SvarSlet
  2. det med kroppen er i gang i mit hoved

    SvarSlet