onsdag den 27. februar 2013

digt 87


En engangssko som i osvald, engangsosvald. Engangsdag.

Engangsskyld.

En gang skal være den første.

Engangsbegivenheden fører til noget nyt i hans

gamle jakke/ Han genkender den muligvis som sin jakke/ Han ser så træt ud lige uden

videre/hvordan sku han være kommet over denne dags engangsagtighed,

i forhold til i gårs engangsagtighed/

havde han ikke begyndt sin engangshed selv lige med det samme

og fotograferede situationen/

sådan lidt faldulykkesagtigt/

men det føltes så nyt og alligevel på vej/ solen havde gas nok/ og mørket tog

sit/ igen og igen//. Han tilføjer, at trappen ikke altid har været der//

men den er nu rigtig gammel, så han tar fejl. Han mener, at han tager fejl.

Han spiser en banan, så fuld af engangsagtighed.

Han kyler skrællen over skulderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar