Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen. I dag udgivet på en søndag.
**
Kugeln-note 221 om stemme  og ansigt
I
Sad jeg ikke og nærmest gloede på den ældre herre bag glasögone eller hvad det nu hedder. Nogle ansigter er som lukkede ladeporte, hvor alt stopper få cm foran ansigtet. Jeg havde skruet ned for ham, lyden, jeg så kun (stadig) billedet. Det er ikke med dybde.
Så skruede jeg op og stemmen løftede de to “sjælens spejle op”, øjnene åbnede sig uden at åbne sig mere end før, men alligevel. stemmen gav — i totaliteten– lyd til øjnene, og øjnene tilførte/tilhørte øjnene nu. Hvis han havde været blind med to hvide hinder, så…
ville stemmen stadig ha kunnet overbevise mig alene, er jeg sikker på. Men dimensioneringen af blikket kom i den grad fra stemmen.
Fuld af følelse. Lyden var sådan lidt som fra den type, der kysser konen og omfavner, hvis hun blot forlader stuen for at gå på toilettet. Og velkomst af samme kaliber, når hun kom tilbage.
Fuglene overdøver sig selv i en underlig forstand, larmende, uden at det egentlig forstyrrer. Er det fordi deres øjne er knappenålshoveder. Det er ikke øjne i sjælelig forstand.
Og derfor glemmer man naturligvis deres individualitet.
Sagde jeg, at hvis kaffemaskinen havde menneskeligt ansigt, så ville dens sætninger, læst op, overbevise mig om, at vi er forbundne. Summende.

Og den måde vandet løber fra murbaljerne. Det er så menneskeligt.
Det forfølger mig.

Distraktionerne kommer på tværs. Ryggen fx værker. Lægen siger, det går over. Jeg siger tiden læger alle sorg.
Tiden er min læge, siger jeg til hende. Tiden kombinerer øjne og stemme før eller siden. Måske kun i glimt.
Lad mig kombinere: Ansigter og sprog hører sammen.
Ændringer af det ene medfører ændringer af det andet.
Stemmen kan handle om Steiners fallit og hvis jeg havde haft det rigtige billede her, så kunne det ses nøjagtigt, hvad jeg mener.
Jeg ville gerne fremstille en grammatik, der kunne vise korrelationerne. Men det vil uvægerligt lande i klingon, esperanto, lingua Ignota (Hildegards forsøg i 1150). Dilpok, Pankel, og dertil hørende klassifikationer. Fx gråd: JUY overkategori:
bevægelse underkategori 1: bevægelse i kropsdel, hovede underkategori 2: ugenkendelighed underkategori 3: der må findes noget, der kan afbryde dette. Det medfører en rest, som ikke fører til forløsning i ægte forstand.
The following two tabs change content below.