torsdag den 18. august 2016

et lille stykke Joachims FBopslag

Joachim Lykke har delt sit opslag.
10 timer
i lyset af al snakken om tolerance og intolerance bringer vi derfor i dag en genudsendelse
Joachim Lykke
hvad er tolerance egentlig?
jeg oplever tolerance som et underligt begreb, der har en svag patroniserende klang, at at være dommer over andres overbevisninger og praksisformer, og jeg tror vi forvirrer hinanden, fordi det er kompliceret at sammenligne vores synspunkter: det leder til påstande om hykleri, som jeg har en mavefornemmelse af, er forkerte
hvis vi ser på dele af hvad tolerance kunne indeholde ud fra et praktisk perspektiv
i) person (p1) er bevidst om anden persons (p2) overbevisning eller praksisform
ii) p1 vurderer at p2s overbevisning eller praksisform er eksempelvis moralsk forkert, fejlbehæftet, skadelig eller andet
iii) p1 har et ønske om at reagere på p2s overbevisning eller praksisform
iv) p1 har evne og lejlighed til at reagere på p2s overbevisning eller praksisform
v) p1 afholder sig fra en reaktion (r) på p2s overbevisning eller praksisform
vi) punkt v udføres frivilligt af p1
det mest interesante i første omgang er hvad mulige reaktioner kan være i punkt iii
det kan være (ikke nødvendgvis udtømmende):
a) passiv tolerance (ingen modhandling eller støttehandling til trods for pkt i - ii er opfyldt)
b) misbilligelse ("det bryder jeg mig ikke om")
c) kritik ("det er forkert fordi ...")
d) juridisk indgriben (fremsættelse af lovforslag om begræsning af (overbevisning eller) praksis)
e) hån/latterliggørelse/personangreb
f) injurier
g) trusler
h) fysisk indgriben (vold, mord)
der kan være stor forskel på om hvilken af a-h der sættes ind som værdien r i pkt v i ovenstående: altså er det intolerant når p1 misbilliger eller når p1 krisiserer eller skal vi længere op ad listen? umiddelbart tænker jeg, at eksempelvis kritikken (c) hører med til demokratiet, og derfor i min optik ikke ville være et udtryk for intolerance.
det vi indtil videre har overset er kvaliteten af tolerancen. der er forskel på at handle imod en overbevisning og en praksis og eksempelvis:
1) accept
2) anerkendelse
3) værdsættelse
det første vi taler om er en slags negativ udformninger af tolerance, hvor 1-3 er positive udformninger. den negative tolerance har tendens til patronisering, som Thomas Paine lidt groft siger det:
"Toleration is not
the opposite of intolerance but the counterfeit of it. Both are despotisms: the one assumes
to itself the right of withholding liberty of conscience, the other of granting it"
det betyder at der er to akser for mulige reaktioner, der muligvis ikke er modstridende, måske kan vi tale om en accepterende kritisk indstilling fx: jeg accepterer en overbevisning eller praksis som en del af fælleskabet, men kritiserer den fordi jeg oplever dele af den som skadefuld? Derimod vil vi ikke samtidig se en værdsættelse og en fysisk indgriben.
så når vi taler om nogen tolererer nogle andre, skal vi huske at se på dels de formelle betingelser, reaktionens karakter og kvaliteten af reaktionen, dvs at den forløber på to akser der ikke nødvendgvis strider mod hinanden.
det betyder at hvis vi bare tager disse parametre og splitter ud kan vi tale om en række forskellige slags tolerance og intolerance.
når vi skal vurdere hvorvidt to former for tolerance er symmetriske, så må vi også forholde os til tolerancernes konstitution:
det er ikke nødvendigvis hyklerisk selv at være misbilligende og kritisk på en akse, og accepterende på den anden overfor nogen, der i andre sammenhænge udviser udelukkende negative reaktioner i rummet d-h, da der er tale om to forskellige ting

Ingen kommentarer:

Send en kommentar