Denne uges udvalgte poet er Viggo Madsen.  Udvælgeren er som altid Knud Steffen Nielsen.

Rend mig noget så grusomt! 

Drømmen er en flyvende tallerken!
(Nej, ikke den, du kastede efter mig
i køkkenet lige før,
den vi drømte om om natten
af Kongeligt porcelæn
om om om om om om)
Tag nu fortørnelsens ofre, i deres
livslange forsøg på at blive
fornemmelsen kvit,
og Fanny selv i rampelyset, som siger:
Hvis bare nogen af os har det godt
er formålet nået,
så er alle vi andre tilløb
der lige netop ikke er nået frem!
Vi var så pæne i virkeligheden.
Det kunne have været så godt.
Du løftede dit hoved
fra din kryds-og-tværs:
Fejltagelse, se misforståelse!
Jeg replicerede: Svindel, se bedrag!
Tag nu livet, anskuet som
en overspringshandling!
Alene glæden ved at tilhøre
de fortabte.
Se bare de selvgode! Den glæde,
hvormed de spiser op!
Hvordan kan man benægte
at det forholder sig sådan?
The following two tabs change content below.

Viggo Madsen