I
Et rabarberhovede citerer igen igen dictummet om, at billedet siger
mere end tusinde ord.  Dictummet er retteligen: 1 billede siger
mere end 1000 ord og clockwise round: 1 ord siger mere end
1000 billeder. De siger hver deres.  They’ll never meet. Og så smider



de, de to sladderkællinger lige et
dementi, de mødes hele tiden. Denne linje nu er et stetoskop og jeg sætter det på mit knæ.

Under avisfotoet står der at læse: Dreng kunne være kørt ned af ældre
mand i blå renault på Vejlevej….  Det hypotetiske eller

konjunktiviske
ligger nydeligt i sin pakning. (Garamond str 12)


 
Billedet er i sort hvidt. Har svært ved det konjunktiviske.

Det må være nok nu. Det er ikke en skoletime.
Hvad ved jeg.


II
Og se nu dér. Kræet gør og taler om evigheden. Det skal ha plaster på. Det er et tæppe, der rulles ud.
Og den næste linje er en nøjagtig gengivelse af skismaet  at se med tungen, at læse
med tungen eller håret. Hold nu kæft.

Han bruger vandfarve for sin egen skyld


Han fylder mentalt for meget.
Og en råber om de fem forbandede år, som om det ændrer, at fotoet vil have
både Christmas Møller og Ole Bjørn Kraft til at sidde i samme sofa. Når jeg ser på et billede af tyskertøser, synes
jeg nu, det er synd for dem. Jeg synes det er synd det med saksen.
 
Det giver to billeder.

En masse tanker ligger og skvulper omkring ”feltmadras”.

Og ”samarbejdspolitikken”.
 
Det mest sepiabrune er autentisk, siger man.
 
Men jeg vil nu godt vente at se, hvad der sker