lørdag den 2. juni 2012

Digt Petri




Skålene bærer en flok celler der vokser. Ligner
uheld i hjemmet. Du tror at venstresvingsulykker kommer derhennefra.

Og oliespildet vel af lede. De grønne pletter

mangler lidenskab.



Jeg må sige

Dem, min Herre.
Hvad ved De om undersøgelsens statistiske materiale. Det er min hud.

Og det er min febrilitet, der er kontrolgruppe.

Lad petriskålen udtale sig om neglelak og boblende tapeter. Hvor i skålen gror
undtagelsen?

Har stadig selv svært ved

tanken om et civilt liv (er det mon ikke med i kontrolgruppen),

min måde at brænde pap af på.


Det pulserer,

hallo, jeg har et liv uden for testen, inden for eller uden for  placebo, det er jo det

hvad ved jeg , hva’ved du.



Nogen står og pisser på mine sko

Det indgår i sagsmappen, udlagt: observanden er obsternasig

og med hensyn til soldat har han

heller ikke været, var ryggen så skæv, så det

      1.    Jeg gider ikke spillet. Samplingerne baserede sig

udelukkende på sagsakterne og hinanden/konsensus

2. Jeg er ikke en del af det, hvis det er det, det ska forestille.

3. Måske har jeg smittet mig selv.

4. Jeg gør som en hund, fordi jeg hader tanken om kolonialismen,

Og mere fordi.

5. Ska vi ta hele lortet igen.

Og tredje gang er jeg påskehare. Det er signikant.

(Bedøvelse virker ikke).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar