Brev 51, løst og fast (2008)

Kære Johnny,

Mandag skal jeg have scannet en hel bog ind på computer, og bogen, en bosnisk oversat, skal så videre laves til tekstfil, så jeg kan arbejde med den på pc, da der er en del fejl i oversættelserne, kan jeg se ud fra en engelsk oversættelse, jeg også har. Eller jeg kan se uoverensstemmelser. Men selvfølgelig et problem at jeg ikke har adgang til den bosniske grundtekst, ikke at jeg kan læse bosnisk, men så kunne jeg jo få hjælp af fx min bosniske ven, Haki i Brcko. Og måske af forfatteren Ferida i Sarajevo, som vist ikke forstår, at jeg ikke rigtig er kommet ud af stedet. 

I morgen står den vist på oprydning. Frygter nemlig ellers på et eller andet tidspunkt at skulle stå med for mange flyttelæs og affaldsbjerge. Jeg har det lidt som Ruth med at have få samlet for meget lort i alle mulige kroge. Måske hendes skyldes det at have været øbo på meget små steder, hvor man skulle sikre sig mod alle eventualiteter, pludselig uden reparationsmuligheder af sko, tøj, tagrender, en sneskovl, når isen begynder at skrue

Min defensive holdning til oprydning og smiden ud skyldes dovenskab (mangel på motivation, og så ved jeg jo også, at det tit går som i det Piet Hein’ske gruk, hvor man mister en handske og derfor føler, at man lige så godt kan smide den tilbageblevne væk også, og så dukker den første op igen næste dag. Og så står man der som Moses med de varme kartofler, der skal moses (deraf navnet).

Var jeg ikke utrolig lykkelig og heldig i 80érne, da jeg havde taget en tom dåse med , der havde været forloren skildpadde i, under en biltur i Frankrig, og udstødningsrøret gik midt over i en overhaling på motorvejen til Metz. Jow, så ku jeg gensamle de to rør med dåsen, som jeg i forvejen havde skåret bundet ud af med en dåseåbner. Og ståltråd har man jo altid i lommen, så kunne vi køre videre og endda afsynge et lille stykke af marsellaisen så ganske løssluppent. Nu kan jeg mærke at jeg alligevel ikke bør rydde for meget op i morgen. Og engang mine bukser sprak, så mine ivrigt hvide balder tonede forfriskende frem --- hvad skulle jeg have gjort, om ikke jeg havde haft 4 krokodillenæb i lommen. Og straks var bukserne samlet igen noget så standsmæssigt.

 Derfor har jeg altid

20m ståltråd,

13 krokodillenæb,

en handske,

tre stykker elastik og

en tom dåse med mig.

Og så lige et godt råd: køb altid sokker i den samme farve, så når den højre fods sok er slidt ned, så kan man afhente en i samme farve på hylden for fodbeklædning. Det samme gælder briller; køb flere af samme slags, mister du et glas i det ene par, kan du fjerne det modsatte glas i det næste par og placere de to briller uden på hinanden- altså på næsen, og så kører butikken igen. Bruger du briller? Hvis ikke må du godt give rådet videre til nogen, du kender, især hvis de bruger briller.                   

Og resten af affald, som jeg var inde på før, kan man fyre med. Jeg har fyret med alt fra dyr jeg er kørt ind i (2 grævlinge, 1collie og en del fasaner, en drægtig ko og en agerhøne, jeg jagtede over et langt stykke vej i Vendsyssel, men jeg fik den) til min spejderuniform, da jeg ikke kunne passe den længere. Det var i år. Og lad mig slutte med Baden Powells gamle ord om altid at være ren i sind og krop. Nå jeg er ved at være lidt overtræt. Så god nat til dig og dine    Kurt