Den franske filosof (med meget mere) Voltaire er ofte blevet krediteret for citatet ”jeg er uenig i hvad du siger, men jeg vil indtil døden forsvare din ret til at sige det”.
I den nuværende meningsdebat er det desværre kun første halvdel af sætningen, der respekteres. I smagløs taktisk spin svines alle kritikere på deres karakter og bevæggrunde.
Hvis Marlene Wind udtaler, at grænseaftalen er valgflæsk, der appellerer til den indre svinehund, kaster Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Søren Pind sig frådende i struben på hende og angriber hende på ordvalget. Wind udtalte ved samme lejlighed for øvrigt, at grænseaftalen stred imod EU-retten til den frie bevægelighed og de aftaler, der er truffet i forhold til Europa. Faktisk et emne, hun ved noget om.
Ved at gå på Winds person og eventuelle politiske tilhørsforhold kommer man på ussel vis udenom at forholde sig til kernen i kritikken: Regeringen har – for at kunne få sin pludselige, akutte lyst til efterlønsreformer igennem – givet DF en luns symbolpolitik, der ikke er praktisk gennemførlig i forhold til de aftaler, vi allerede har truffet med Europa. Vi har endnu til gode at få en forklaring på, hvordan man agter at få det nationalpolitiske hensyn til DF kringlet igennem EU.
Hvis TV2 News spørger Anders Samuelsen ind til kritikken af topstyring i partiet eller hans manglende fremmøde i det byråd, han er demokratisk valgt til, reagerer LA-lederen med en ”morsomhed” om, at politisk redaktør Henrik Qvortrup da vist er storforbruger af kokain.
Bevares også en måde at slippe uden om at besvare relevante spørgsmål på. Vi har stadig ikke fået at vide, hvorfor Samuelsen ikke mener at skulle respektere sit valg til kommunalbestyrelsen. Så taktikken fra Team Saxo Bank er jo lykkedes.
Når den tyske ambassadør i Danmark, Christoph Jessen sammen med Tysklands viceudenrigsminister Werner Hoyer advarer mod at ”lege med nationalismens ild” i forbindelse med øget grænsekontrol, skyder Pia Kjærsgaard igen med et ”…ambassadøren messer … om følelsesladet nationalisme. Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.”
Igen slap Kjærsgaard uden om at forholde sig til kernen i kritikken. For nu har hun perfidt gjort opmærksom på, at man ikke kan tage en mand alvorligt, der kommer fra et land, som for 71 år siden invaderede Danmark.
Selvfølgelig skal enhver debattør kunne stå op for en rask diskussion omkring meninger og analyser. Det er slet ikke der, jeg vil hen.
Marlene Wind var overdrevent skarp i sit ordvalg. Men var spørgsmålet til Anders Samuelsen om, hvorfor han ikke passer den post, han er valgt til i Horsens, ikke yderst relevant? Det har da om noget en masse at gøre med politik. Og er det ikke oplagt at lytte til kritik fra en tysk ambassadør og en tysk viceudenrigsminister, når det er ved netop den tyske grænse, der skal stilles yderligere toldere op?
Det, jeg ikke bryder mig om ved de skarpe personudfald, vi efterhånden dagligt møder fra politisk hold mod debattører eller eksperter, der er uenige, er, at politikerne ikke går efter bolden. De går udelukkende efter at mistænkeliggøre, sværte og stække manden.
Debatniveauet er på skolegårdsniveau. Årsagen til, at Lasse fik 02 i fysik, er, at læreren er fuld af lort og ikke kan fordrage ham. Årsagen til, at Andrea rækker hånden op så ofte i dansktimen er, at hun tror, hun er bedre end os andre. Årsagen til, at lille Luna igen er blevet sendt uden for døren er, at hende ved siden af hviskede.
Personligt ansvar og fokus på sagens kerne efterlyses.
Kan vi få en forholden os til, at Lasse ikke leverede en ordentlig præstation, at Andrea bare godt kan lide dansk – og at Luna hviskede først.
Søren Pind og Pia Kjærsgaard mangler stadig at svare på, hvordan de mener at kunne gennemføre grænsekontrollen i EU-regi.
Anders Samuelsen har stadig ikke forklaret, hvorfor han ikke passer sit folkevalgte arbejde i Horsens.
Pia Kjærsgaard har stadig ikke forholdt sig til fremtrædende tyskeres kritik af leg med nationalismens ild.
Voltaire er også krediteret for mange andre citater, eksempelvis at ”det er meget farligt at have ret i ting, hvor store folk tog fejl”.
Måske værd at trøste sig ved for de debattører, der er blevet sværtet – og for de politikere, der er gået bort fra at tale politik og meninger og kun satser på at klippe benene på Jacob i skolegården, lige før han scorer.
I den nuværende meningsdebat er det desværre kun første halvdel af sætningen, der respekteres. I smagløs taktisk spin svines alle kritikere på deres karakter og bevæggrunde.
Hvis Marlene Wind udtaler, at grænseaftalen er valgflæsk, der appellerer til den indre svinehund, kaster Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Søren Pind sig frådende i struben på hende og angriber hende på ordvalget. Wind udtalte ved samme lejlighed for øvrigt, at grænseaftalen stred imod EU-retten til den frie bevægelighed og de aftaler, der er truffet i forhold til Europa. Faktisk et emne, hun ved noget om.
Ved at gå på Winds person og eventuelle politiske tilhørsforhold kommer man på ussel vis udenom at forholde sig til kernen i kritikken: Regeringen har – for at kunne få sin pludselige, akutte lyst til efterlønsreformer igennem – givet DF en luns symbolpolitik, der ikke er praktisk gennemførlig i forhold til de aftaler, vi allerede har truffet med Europa. Vi har endnu til gode at få en forklaring på, hvordan man agter at få det nationalpolitiske hensyn til DF kringlet igennem EU.
Hvis TV2 News spørger Anders Samuelsen ind til kritikken af topstyring i partiet eller hans manglende fremmøde i det byråd, han er demokratisk valgt til, reagerer LA-lederen med en ”morsomhed” om, at politisk redaktør Henrik Qvortrup da vist er storforbruger af kokain.
Bevares også en måde at slippe uden om at besvare relevante spørgsmål på. Vi har stadig ikke fået at vide, hvorfor Samuelsen ikke mener at skulle respektere sit valg til kommunalbestyrelsen. Så taktikken fra Team Saxo Bank er jo lykkedes.
Når den tyske ambassadør i Danmark, Christoph Jessen sammen med Tysklands viceudenrigsminister Werner Hoyer advarer mod at ”lege med nationalismens ild” i forbindelse med øget grænsekontrol, skyder Pia Kjærsgaard igen med et ”…ambassadøren messer … om følelsesladet nationalisme. Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.”
Igen slap Kjærsgaard uden om at forholde sig til kernen i kritikken. For nu har hun perfidt gjort opmærksom på, at man ikke kan tage en mand alvorligt, der kommer fra et land, som for 71 år siden invaderede Danmark.
Selvfølgelig skal enhver debattør kunne stå op for en rask diskussion omkring meninger og analyser. Det er slet ikke der, jeg vil hen.
Marlene Wind var overdrevent skarp i sit ordvalg. Men var spørgsmålet til Anders Samuelsen om, hvorfor han ikke passer den post, han er valgt til i Horsens, ikke yderst relevant? Det har da om noget en masse at gøre med politik. Og er det ikke oplagt at lytte til kritik fra en tysk ambassadør og en tysk viceudenrigsminister, når det er ved netop den tyske grænse, der skal stilles yderligere toldere op?
Det, jeg ikke bryder mig om ved de skarpe personudfald, vi efterhånden dagligt møder fra politisk hold mod debattører eller eksperter, der er uenige, er, at politikerne ikke går efter bolden. De går udelukkende efter at mistænkeliggøre, sværte og stække manden.
Debatniveauet er på skolegårdsniveau. Årsagen til, at Lasse fik 02 i fysik, er, at læreren er fuld af lort og ikke kan fordrage ham. Årsagen til, at Andrea rækker hånden op så ofte i dansktimen er, at hun tror, hun er bedre end os andre. Årsagen til, at lille Luna igen er blevet sendt uden for døren er, at hende ved siden af hviskede.
Personligt ansvar og fokus på sagens kerne efterlyses.
Kan vi få en forholden os til, at Lasse ikke leverede en ordentlig præstation, at Andrea bare godt kan lide dansk – og at Luna hviskede først.
Søren Pind og Pia Kjærsgaard mangler stadig at svare på, hvordan de mener at kunne gennemføre grænsekontrollen i EU-regi.
Anders Samuelsen har stadig ikke forklaret, hvorfor han ikke passer sit folkevalgte arbejde i Horsens.
Pia Kjærsgaard har stadig ikke forholdt sig til fremtrædende tyskeres kritik af leg med nationalismens ild.
Voltaire er også krediteret for mange andre citater, eksempelvis at ”det er meget farligt at have ret i ting, hvor store folk tog fejl”.
Måske værd at trøste sig ved for de debattører, der er blevet sværtet – og for de politikere, der er gået bort fra at tale politik og meninger og kun satser på at klippe benene på Jacob i skolegården, lige før han scorer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar