onsdag den 11. december 2013
tirsdag den 10. december 2013
Kaptajnsnote 45a
Hvordan Jens? Var der piger i kupeen?
Hvad gjorde det ved dig, knejtrøv og sødeste ven?
Netop her vil du, at jeg skal læse en menage á trois lige pludselig ind som var der en kuffert der faldt ned fra bagagenettet. Sådan var det ikke. Sådan nævner du det heller ikke sådan. Men du leger med subtiliteter og antydninger som ...fluefælder på den måde. Men jeg er ingen flue. Læser lidt Sjøberg pt.
Det er det tredje øje, der blinker. Og det øje er det jeg vil
skal fortælle.
Tonaliteten. Jeg kunne høre på stemmen i linjerne, at du ikke var
alene i kupeen, men det var du jo.
II
Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, det ka jeg gå med til. Hvad er helligt, er litteraturen?
Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, det ka jeg gå med til. Hvad er helligt, er litteraturen?
Nej, det ville da være scandale. Et låg.s-c-a-n-und-blop-blop
Reolen er ikke en tronstol.
Poesioplæsninger er ikke kirke. Bør ikke være det. Jo højere til det mentale kirkeloft, jo mere filter foran texten fordi den ikke tåler for kraftigt lys på sig(?) Det hedder forsøg på kanon-legen. Det skal tages i opløbet. Jeg sagde nej.
III
Større end Dr Livingstone og Stanley og
paven og Luther. I hvis navn. I Guds. Ok. Fint. Men det er jo Pasteur. Ja, ham er det. Ham
vælger jeg lige til realitystjerne. Ham leger jeg lige med. Hvis tiden var til det. Bliver kaldt over i haven. Der skal åbenbart graves et hul. Åh kvindemagt.
Legens ambition er udholdelig og den
eneste og uendelige. Respekt for spillet, som nu indsætter ja netop øjeblikke.
Men jeg gider ikke lige nu lege den der med : Du er
en giftig kniv. Jeg er en stykke jord. Og nu laver vi scene. Så er spillet ude.
Legen ødelagt. Og et nyt kan begynde. Tip, tap tønde. Intet er aftalt ikke,
ikke så meget som en startreplik. Det ved du da sgu godt. Da. Legen var i gang.
Gider ikke lege mug, sagde dr Fleming.
Penicillin skal nok trække sig selv op af den skidengrønne hat.
mandag den 9. december 2013
more to come## kladde indtil videre##----Sixten Austerlitz### benyt linket i opslaget
MUTE af Cindy Lynn Brown og Anders Vægter Nielsen
En stemningsrapport af en bog, netop læst af Blogejeren.
Cindy Lynn Brown og
Anders Vægter Nielsen: Mute
(forlaget Spring)
….meget fine billede-tanke-sceneskift meget sikkert ført igennem,
psykologiske minibevægelser, der ikke virker påført, men subtilt by showing,
not by saying. Fint styret med tale-tankestrømmene, og især dygtigt, fordi
præget af tænkte tale/tankebobler der naturligvis kan føres let tilbage til
rette person i en form for dækket tale eller something, er gjort så suverænt
organisk, fordi det strømmer ud fra bogens egen mikrofon, indlagt implicit.
jeg er glad for jeres bog. Det må jeg sige. Og det psykologiske niveau, de
fine observationer, her omsat i især pardannelses-tingen og omkring børnene.
Det er observeret og sprogliggjort. Jeg
er ikke nem at gøre tilpas, men det gør bogen mig...Lå i morges efter opvågningen kl 6 og
læste og havde stor lyst til at fortsætte ...og gjorde det.
De interne psykologiske bevægelser kører oven på en samfundsmæssigt (europæisk) overflod, aldrig
har man fået fjernet de helt absolutte behov for mad, varme bukser, sundhed og
øl og det at dethele det mazlow'ske bundniveau er forladt, før man giver
pladsen til forkælelse og forbrug og barnlil's guddommeliggørelse.
Og kiedsomhedens problem åbenbarer sig i slipstrømmen. Kedsomhedens problem og tilsvarende medførende -smådekadent åndløshed, når man ligesom kikker forbi og bag om bogens sceneri.
Og kiedsomhedens problem åbenbarer sig i slipstrømmen. Kedsomhedens problem og tilsvarende medførende -smådekadent åndløshed, når man ligesom kikker forbi og bag om bogens sceneri.
Konventionen, de gældende mere eller mindre idiotiske normer er automatiserede. Husets vægge skal da
males hvide hen af en kant. Fladskærmen vokser som tapet. Og så en halvmaraton
til far og alt sammen fint nok, hvis ikke... Det står der ikke på den måde, men det må nødvendigvis være forudsætningen.
Hvor mottoet nødvendigvis må være "for det skal man da." Det
plejer man da.
Hvad man nu skal.
Ikke at det står der direkte, men jeg læser det ind som præmisser for at
handle som familien gør.
#Intet er Mennesket mere uudholdeligt end at være i fuldkommen Hvile, uden
lidenskaber, uden Forretninger, uden Adspredelser, uden beskæftigelser. Da føler han sit intet, sin Forladthed...(pascal,
den gamle dreng)#
Jeg har læst bøger, der er sådan, i
sig selv. Eller rettere jeg holder til 20 sider højst.
Her i MUTE tages derimod feberen på
de konventioner, der fører til den luksus-kummer.
Den kage, vi alle mere eller mindre står
i og bager med på.
Tomheden, som igen skrives frem i personernes gøren og rutiner og utroligt
tæt så den totale genstandsgørelse af den anden. Det sidste forudsætter
det første. Sproget er præcist. Analyserne, der kan hives ud af personernes
manøvrer er præcise. Beskrivelserne der kan høres i bogens explicitte
realiteter (isbjergets synlige spids) og hvad de implicit (de halvfems %
af bjergets underjordiskhed) dækker over i pardannelsens
magtkamp. Og kønnenes magt(om)fordeling siden halvfjerdserne
afspejler sig tydeligt. Og at manden er den mest svagtpissende i jeres
fortælling …er rigtigt i jeres fremvisning.
Vægter & Brown
Anders Vægter Nielsen
(f. 1963)
Forfatter, historiker, journalist. Mute er hans første roman. Han har tidligere bl.a. udgivet Lines store dag (børnebog s.m. Mikkel Larris), Ved hjørneflaget står Mahatma Ghandi (Ordbilleder) samt senest, i 2011, Speer 2, (kortprosa).
Cindy Lynn Brown
(f. 1973)
Er ud af en dansk/amerikansk familie og nu bosat i Odense. Hun er uddannet mag.art i litteraturvidenskab og skrivekunst og organiserer desuden den årlige festival Odense Lyrik, der har eksisteret siden 2007. Mute er hendes første roman.
Hun har endvidere udgivet digtsamlingerne Rigtige børn vokser ikke op i forbifarten, Ildebefindende og Korrektur
søndag den 8. december 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)






