mandag den 18. marts 2019

Gedicht






Digtet er som det er. Der er en person som efterstræbes. Sådan er det jo. Døren til det meget lille rum er lukket, man skyder salver ind gennem døren. Tableau. Intet er sket, men det ses tydeligt, at kuglernes penetrering har skabt omridset af personen. Han er uskadt.   Det er så det. Så leges der med, om skæbnen altid vil være en nådig og lade en undslippe farerne af allehånde slags, og det må vi gentage igen og igen. Scenen er der et eller andet sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar