fra Valters Notater (2011).
[21.04.2006] Han var som skåret ud og klistret foran en flod, der var kruset på overfladen og grøn. Stirrende ned i jorden, med ryggen vendt mod vandet, hvori hotellet og terrassen på den anden side spejlede sig. Alt fuldstændigt tomt og kunstigt ubevægeligt. Vulgært ubevægeligt. Som en primitiv mosaik, den for-Valters-liv-ansvarshavende tekniske redaktørs naive komposition. Det må være sådan, at nogen anden har ansvar for Valters liv. Det kan ikke være Valter. Valter har aldrig været ansvarlig for det svineri, man kalder hans skæbne. Så meget nag under overfladen, rogn der bølger, tabt forgæves. Nej. Valter kan ikke være ansvarlig for det.

[21.04.2006.] Bio je kao izrezan i nalijepljen ispred slike nekakve rijeke, namreškane površinom i zelene. Zagledan u zemlju, leđima okrenut vodi u kojoj se odražavao hotel i terasa na drugoj strani. Sve potpuno prazno i vještački nepomično. Vulgarno nepomično. Kao kakav primitivni mozaik, naivna kompozicija tehničkog urednika odgovornog za Valterov život. Mora biti da je neko drugi odgovoran za Valterov život. To ne može biti Valter. Valter nikad nije bio odgovoran za ovu svinjariju zvanu njegova sudbina. Toliko puno mržnje ispod površine, ikra što se njiše, izgubljena zalud. Ne, Valter ne može biti odgovoran za to.
The following two tabs change content below.

Aleksandar Sajin