onsdag den 22. august 2012

Spætmejser og blogs


1.Så en spætmejse, ikke at jeg vidste det på forhånd – blot ved genkendende  at se dyret. Den pilede med hovedet ned ad birkestammen lige for øjnene af mig. Slog op og fandt ud af, at  ”den eneste fugl, der kan løbe med hovedet nedad på fx en træstamme er spætmejsen”.  Hvorfor er sådan noget fascinerende.  Og hvorfor hjælper det på opleveren at kende (nogens, i det hele taget) navne.

2. blev færdig med Sally Altschulers meget fine, med streg under meget, En engel bag øret.

3. Mette Mostrups Dø, løgn, dø  er så dygtig.  Titlen som har masser af tyngde er lettere irriterende, sådan lidt henad børns drillemelodi la-la-la- la- la (dvs noderne c-c-a-d-c (lang)- a:l.) Du ska’ bar’ i skole-. Men stor bog. Hørte forleden i en udenlandsk film samme melodi fra børns mund. Hvor kommer det fra..det er jo internationalt.

4. Fik skrevet –essayagtig- til Peter- Clements FLÅDEN, serien om 5 bøger. Mit kommer på til oktober.

5. læste Asta Olivias overvejelser over bloggen/bloggeri…har lyst til at svare, men det ville blive en helaftensforestilling. Synes mere og mere, at bloggen er sin egen (genre).  Huden er trukket af, men vi lader som om ingen kikker. Og så alligevel ikke. Og oftest står intet i kommentarfeltet. Så vi leger at ingen ser det, mens vi skriver for en offentlighed. Set up. Og tilgangen til skriftarbejde afslører sig on purpose. Det bliver poetik osse.  

6.gider ikke skrive breve, efter opfindelsen af mail

7. en dygtig poet satte forleden sin kommende forside fra digtsamling på Facebook…uden at kende resten, så som bogens indhold…så var den æstetisk meget lidt, ja netop æstetisk småslem uden helt at slå over i helslemt.For så havde jeg kunnet forstå det.  Men tonsvis af likes kom ind. Vi er ovre i sociale likes, ”audiensmarkører”.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar