Skriftlig graf nr 3 og 4

Graf 3-4, linjer erstattet af alfabet

 

I

 

Hvorfor i alverden gå til yderlighed og græde over den sonate, den fuldkomne form.

Den unge digter græd over Lysets engle. Rørende. Jeg har selv været lige ved. Kormusik for pokker. Det indeholder jo hele verden i dråbeform eller som en sky vel snarere.

Eller de viborgborgere der retmæssigt eller ej følte sig svinet til af Hultberg. (Kære venner det lå latent. Manden kendte jer ikke. Han kendte sin far. Det var overkategorien). 

Vi havde inviteret hende til at læse op, og hun stammede, havde givet mig besked om at det nok ikke gik.  Jeg insisterede, og hun læste op.

Flere af hendes kolleger troede det var en del af performansen. De købte udgaven som sådan. Men Hr Bajadsmand siger jo hver gang, at der måske er flere muligheder.

Det kræver så at man kan høre og se ham.

 

Og vi slår gækken løs, så det kramper. Nej, hun fremførte ikke en stammen. Hun var stammen.

 

Eller du skal smadre de små celler. De uniformerede, der støtter hinanden i konsensus og konvention. Men så er du vej ud af din egen latter.  

 

Ude af din egen latter og ovre i de andres.

 

II

 

Formen, den valgte, kan knips være at forspilde sit liv. Sådan helt storslået. Basuner og kinder. Ingen-buler-i-den hat er en mulighed. Vel er det ej. Der er ingen kvartermester at melde sig til. Ingen lever at aflevere til videnskaben. Den er ødelagt af spiritus. Og du kan indsamle formalin i bassiner.

Der er ingen respekt i det. Er det er bedre at stå i varmen med de samme papnæser, der uddeles.

Der bliver stående ovationer til idiotien.   

 

 

Jeg vil blæse på fuldkommengørelsen. Græde over vivisektion, enhver skabnings, det ka jeg gå med til.