Knud Steffen

Der har været en opmåling. Af hvad dog?

I 10 klasse fangede jeg en ål på/i Esbjerg Havn. Og skindet manglede 3 cm i mindstemål. Jeg lovliggjorde den ved at skære skindet til i et zigzagklip, så det ku trækkes 15 %. Jeg klarede den lige akkurat.

 

Bare i hæmmelyde og klusiler er der så mange skjulte kanaler, der aldrig, siger jeg, aldrig bliver noteret, ingen attention. Og hvad skulle opmærksomheden så osse gøre godt for.

 

Jeg ku nævne 155 ligninger, der går aldrig op. Kyndelmissen slår sin knude. Den ligning går aldrig op. Saturns ringe er en ligning.

 

Denne bandage fjerner alle følelser i fingrene.  Så nu må denne verdens begivenheder opstå som de nu ka.

 

I lang tid havde jeg undgået trappeskakter, men det kan man jo sådan hverdagsligt ikke, Men nu er jeg sikret.

 

Før hvor stikflammerne bare kom og gik, er jeg to skridt foran.

 

Og nu kan jeg sige ligeud: Der er ikke følelser nok i dit ansigt. Og erotisk besættelse. Men det må osse styres.  Du behøver ikke at smile hele tiden. Men der er en del begynderfejl. Det kan ikke være anderledes.

 

Min dagbog læser jeg i, men jeg kan næsten ikke genkende noget. Skrevet til en anden.  Sådan ser det ud. Og skrevet af en anden.  Det er skræmmende. Det skal nok forstås på en anden måde.

 

Fajancekakkelovnen har vi altid haft, Men jeg kan ikke genkende det hele, kompositionen. Den, ovnen,  plejede at stå i det andet hjørne.

 

Og alle mine d’er er så skæve.  Men jeg vil ikke undskylde noget.

 

Hvad manglede jeg i krydsogtværsen? Der står:

 

"På tærsklen til den 7. dag lukkede Gud hvad? Universets kuvert."   Igen Jabes, Rabbi Jab.   Jeg skriver Jabes, det var vel selve spørgsmålet. Så er det besvaret.

 

Forleden udtalte jeg /stringens/ på en helt ny måde, fordi jeg aldrig havde vidst hvad der lå i det i alle sammenhænge.

 

At sidde som 3-årig med bar røv i en myretue, hvad er det.

Altså være placeret blandt de røde myrer, de værste. Ungen skreg. Nu er jeg den voksne.

  

Mellem de to akter er der i den grad en skygge, som et klart flertal kalder tid. Det er et sprog jeg aldrig har forstået.