fredag den 21. september 2012

visuelt (plus utidig, overtræt og dog ok LBNkommentar)

 
Gid det var så vel. Jeg husker da jeg i folkeskolen skulle have faget Håndgerning, og ordentligt glædede mig til det. Ofte havde jeg siddet med ikke bare den ene eller anden hånd, men dem begge to, i skødet og filosoferet over hvad sådan et par dog ikke bruges til af herligheder. Meget havde jeg allerede prøvet af, men nu skulle jeg have kyndig vejledning i alle de andre muligheder, de havde. Skuffet blev jeg (som jeg fornemmer du også blev, Knud), da jeg time efter time blev råbt ad og fik spandevis af koldt hældt ud over min præpubertære krop, og eftersidninger og øreryk. Og alt jeg ville var at komme til bunds i håndens potentiale, og sommetider var jeg så ivrig og ferm, at jeg spontant rejste mig op foran hele klassen, og gjorde de meste forunderlige håndens kunster. Altsammen for mine kammeraters skyld. 03 fik jeg. Og jeg som gjorde mere med hænderne, end man kan forvente af en purk i den alder. Og har jeg fået traumer? Yes, selvfølgelig: Ofte tager jeg mig selv i at gå rundt med hænderne i lommerne, jeg, en nu voksen mand, som både har kørekort og kan førstehjælp; både mund-til-mund, hjertemassage og natostilling (og ofte har gjort god brug af alt dette). En voksen mand som også har læst alle denne verdens viseste skrifter og leksika, og godt ved, at man ikke skal skamme sig, at hånden er din ven, og ikke skal hænge slap og ubrugt hen, for ellers visner den og falder af. Lad os håbe, at folkeskolen er kommet på bedre tanker nu til dags, så hænderne ordentlig kan komme i sving for ungdommen. Ak ja.

1 kommentar:

  1. Gid det var så vel. Jeg husker da jeg i folkeskolen skulle have faget Håndgerning, og ordentligt glædede mig til det. Ofte havde jeg siddet med ikke bare den ene eller anden hånd, men dem begge to, i skødet og filosoferet over hvad sådan et par dog ikke bruges til af herligheder. Meget havde jeg allerede prøvet af, men nu skulle jeg have kyndig vejledning i alle de andre muligheder, de havde. Skuffet blev jeg (som jeg fornemmer du også blev, Knud), da jeg time efter time blev råbt ad og fik spandevis af koldt hældt ud over min præpubertære krop, og eftersidninger og øreryk. Og alt jeg ville var at komme til bunds i håndens potentiale, og sommetider var jeg så ivrig og ferm, at jeg spontant rejste mig op foran hele klassen, og gjorde de meste forunderlige håndens kunster. Altsammen for mine kammeraters skyld. 03 fik jeg. Og jeg som gjorde mere med hænderne, end man kan forvente af en purk i den alder. Og har jeg fået traumer? Yes, selvfølgelig: Ofte tager jeg mig selv i at gå rundt med hænderne i lommerne, jeg, en nu voksen mand, som både har kørekort og kan førstehjælp; både mund-til-mund, hjertemassage og natostilling (og ofte har gjort god brug af alt dette). En voksen mand som også har læst alle denne verdens viseste skrifter og leksika, og godt ved, at man ikke skal skamme sig, at hånden er din ven, og ikke skal hænge slap og ubrugt hen, for ellers visner den og falder af. Lad os håbe, at folkeskolen er kommet på bedre tanker nu til dags, så hænderne ordentlig kan komme i sving for ungdommen. Ak ja.

    SvarSlet