lørdag den 15. september 2012

Fredagsdigt (denfri). anbringelsessag.

I
Læg det tilsammen der hører sammen

Hvis man så vidste hvordan det hele hænger sammen.
Det må markeres.

Og gallehvepsen der udhuler andres yngel. Ja, hvad lige med den?
Lagde de æg i mine sår?

I går kunne jeg giengive det store Billede Med det forventningsfulde Ansigt.

Det tæller ikke. Det er knækket af.

Når jeg mister noget, skærer jeg stykker af guldæblet:

Første del: De lykkelige rakkere blev skåret ud (som anbragte børn)

Anden afskæringsdel: Man fortryder.

Tredje afskæringsdel: Man fortryder ikke.

Fjerde afskæringsdel: Og derfor ændrer jeg hele tiden motivet
hvor jeg som barn står med æblet.

Femte del: Kort tid før de ankommer, sprøjter jeg mig med saltvand i venerne,
fjerner alle spor af natmand og skællet hud

Jeg har svært ved at vende tilbage som jomfru, nu ulykken er sket.

Æblet blinker som
et galt øje.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar