tirsdag den 25. september 2012

Af bekendts brev, her slutningen

(brev modtaget af forskerven, og jeg citerer lige slutningen, kald det hvad du vil, simpelt:
 
...........Mit næste projekt vil være at afdække pyramidernes gåde. Ved tankens kraft, for jeg gider ikke ta' derned. Desuden kan de autentiske lokationer vildlede en forsker, fordi der er gået så lang tid. Tid er forskningens fjende nummer 2. Efter ussel mammon!
(Leo Bech)
Jeg lader det stå her i egen ret. 


Og da ligeledes med kommentaren fra 3.mand, den lader vi osse stå i egen ret, (bevar mig vel):
 
"Pyramiderne findes ikke. Har været der. De var der ikke".
 
(men det var et forsøg -empirisk- og derfor troværdigt, men ja, men) kommentatoren er redaktionen velkendt. Vokset op på landet. Skole hveranden dag, når der ikke sku tages kartofler op, eller broderen sku bruge træskoene selv.

.....................................
så fremturer kommentatoren igen:
Jeg skammer mig ikke med noget. Det var mig der skrev det med pyramiderne. Og jeg giver min garanti. Der har aldrig været problemer. Har solgt skrot og diverse hvad folk har brug for i det daglige i nu en menneskealder og aldrig én klage. Har rejst vidt og bredt for at se verdens gåder dirket i mine øjne. Så i skolen som barn fotografierne af pyramiderne, de gamle grækere, romere, nordiske guder, Yggdrasil, Golden Gate Bridge alt det man putter ind i et lille menneskes hoved og får det til at svulme. Jeg rejste ud. Ville med egne øjne se disse undere. Og hvad mødte jeg: Jævne folk og almindelige hytter. Det var alt. Lad os ikke tvære mere rundt i det. Jeg har set hvad jeg har set. Og meget af det fandtes ikke. Jeg står ved det. Og hvis nogen har set noget jeg ikke har set, og de står ved det, så skåler jeg gerne med dem på Guldfasanen. Der skal være plads. Har i øvrigt tilbud på appelsinpressere i denne uge, så slå bare på tråden eller kig simpelthen ind, det ville være det bedste, for den slags skifter hurtigt hænder, og jeg gør ikke i bestillinger og reservationer, det er her og nu, penge på bordet, så har vi en handel.  (Navnet er bekendt som Nørgaard).

(nu er det blogger K selv, hvis rystende hovede er sendt i en plastpose med taxa til modtagelsen på Viborg S. Man lovede det sendt tilbage i morgen, hvis de ku stoppe bevægelserne.  
 
-----------------næste dag, ak
  1. Blir det så til noget med den handel? Har også noget godt lim, og hovedpinepiller fra Indien. Det er her og nu.

    Hov. Nu er der sørme kunder ved døren. Og de ser købekraftige ud. Hvis du ikke har penge, Knud, så bare lad være med at skrive. Det var bare for at være en ven.
    SvarSlet
  2.  
  3. Netop fået hovedet tilbage og det endda i selvsamme plasticpose (billede af en fisker med en hummer). Jeg sendte pose og indhold tilbage i selvsamme øjeblik, jeg/dvs hovedet havde læst Nørgaards kræmmer- og annonceblad. Jammer.

7 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Pyramiderne findes ikke. Har været der. De var der ikke.

    SvarSlet
  3. Jeg skammer mig ikke med noget. Det var mig der skrev det med pyramiderne. Og jeg giver min garanti. Der har aldrig været problemer. Har solgt skrot og diverse hvad folk har brug for i det daglige i nu en menneskealder og aldrig én klage. Har rejst vidt og bredt for at se verdens gåder dirket i mine øjne. Så i skolen som barn fotografierne af pyramiderne, de gamle grækere, romere, nordiske guder, Yggdrasil, Golden Gate Bridge alt det man putter ind i et lille menneskes hoved og får det til at svulme. Jeg rejste ud. Ville med egne øjne se disse undere. Og hvad mødte jeg: Jævne folk og almindelige hytter. Det var alt. Lad os ikke tvære mere rundt i det. Jeg har set hvad jeg har set. Og meget af det fandtes ikke. Jeg står ved det. Og hvis nogen har set noget jeg ikke har set, og de står ved det, så skåler jeg gerne med dem på Guldfasanen. Der skal være plads. Har i øvrigt tilbud på appelsinpressere i denne uge, så slå bare på tråden eller kig simpelthen ind, det ville være det bedste, for den slags skifter hurtigt hænder, og jeg gør ikke i bestillinger og reservationer, det er her og nu, penge på bordet, så har vi en handel.

    SvarSlet
  4. Blir det så til noget med den handel? Har også noget godt lim, og hovedpinepiller fra Indien. Det er her og nu.

    Hov. Nu er der sørme kunder ved døren. Og de ser købekraftige ud. Hvis du ikke har penge, Knud, så bare lad være med at skrive. Det var bare for at være en ven.

    SvarSlet
  5. Netop fået hovedet tilbage og det endda i selvsamme plasticpose (billede af en fisker med en hummer). Jeg sendte pose og indhold tilbage i selvsamme øjeblik, jeg/dvs hovedet havde læst Nørgaards kræmmer- og annonceblad. Jammer.

    SvarSlet
  6. Har netop nu tilbud på torskehoveder, og som er en meget overset delikatesse her til lands. Men som du ved, Knud, har jeg rejst, både i business, men også videnskabs øjemed og mission, og selvfølgelig for egen åndelige udvikling og forbedring. Og det jeg vil sige, er at i mange lande, som vi kalder underudviklede, spiser man gerne torskens hoved og det ikke kuns for den gode smag, men også for den visdom man derved opnår. For i vores versterlandske kultur som jo er så arrogant, har vi også hævet os over dyrene og spotter dem. Men sådan er det ikke ude i den store verden, hvor man ved at torsken fx er blandt de viseste og ved meget om det vi kalder for kvantefysik osv. Og den indsigt får man så direkte ind i kroppen, når man spiser torskens hoved. Og minder lige om at jeg stadig har noget godt lim tilbage.

    SvarSlet
  7. Alt det får mig til at huske meget fra mine mange rejser. Og jeg deler gerne ud af mine oplevelseshistorier, hvilket min trofaste kundeflok også kan skrive under på, for jeg har altid lige tid til en lille historie, når handlen er i gang, og hvis det skal være en gibbernakker, så kan der også blive tale om det. Nå, men nok om mig og min handel, den kan vi tidsnok snakke om snart. - Nej, det jeg vil fortælle er om dengang jeg var i et hemmeligt land. Hemmeligt? tænker du nok, hvad mener han med hemmeligt? Jo, det skal jeg sige dig såmænd: Det er hemmeligt, fordi ingen andre end dem som bor i landet, kender til det, og så lige mig, selvfølgelig. Faktisk ligger det hemmelige land inde i et kendt land. Men jeg vil ikke nævne, hvilket kendt land det er, for så kunne folk bare begynde at lede efter det hemmelige, og det har jeg lovet, at jeg ikke skal få nogen til at gøre. Og indbyggerne i det hemmelige land lagde også en betinget forbandelse over mig, som kun vil forvandle mig til en skovflåt, hvis jeg siger noget om hemmeligheden. Lad os sige, at det kendte land er et land i Afrika. Det er det ikke, men det siger vi at det er, for at du bedre kan lave billeder inde i dit hoved af hvordan, det mon ser ud, der hvor jeg nu skal fortælle dig om. For det er et meget mystisk og nærmest omvendt land. For er det beboet af mennesker? Nej, det er det ikke. Det er beboet af talende, og meget kultiverede dyr af alle slags, som kører i biler og bor i huser og ser fjernsyn og gør alt det, som vi mennesker gør. Men de er bedre til det. Og meget af det de ser i fjernsynet er programmer om os mennesker, som de bruger som komediefilm. Da jeg kom dertil, var det fordi jeg var på rejse, for at finde fine ting, jeg kunne sælge hjemme i laden. Men jeg havde ikke haft meget held og var faret vild i skoven. Faktisk var jeg tæt på at dø af tørst, fordi alt vandet i skoven var giftigt, og jeg havde diarré, og var simpelthen ved at skide mig selv ihjel. Hvis man overhovedet kan kalde det at skide, for det løb mig bare ud af tarmen som det rene vand. Hvis jeg drak en smule vand, så løb det ud efter allerede to minutters forløb. Så hurtigt kan vand løbe gennem kroppen!

    Hov. Beklager. Nu er jeg nødt til at afbryde, for der er kunder igen. Og jeg kan se at de har blikket rettet mod min gode lim. Så er der snart udsolgt, Knud.

    SvarSlet