onsdag den 21. marts 2018

Kun hvis du holder såret åbent



Kun hvis du holder såret åbent, er der en chance.
Men det er det eneste du har…-> 



. Det er tiden der arbejder. Den klipper
alt af, så det skærer i øjnene…->

a)     Afbildningen er parenteser, et set up, luftigt, en sky på vej ud over Vesterhavet, så forskellen udviskes mellem personer og steder.->

 b) det er umuligt at berøre alt det helt konkrete fra fjernsynet: de falske algoritmer, manipulationerne med netop de virkelige billeder fra valgkampen, det reelle antal foran pladsen ved indsættelsestalen

c)    SE det i øjnene.
Det at BLIKKET vokser sammen med spejlet, der ikke er der.
     (At spejle sig uden spejl)…->.


E. sagde: Ingen skal tage min depression fra mig. 



genopslag måske?






Prøver at stå helt stille. Nytter det noget?

Og så er man altså udelukket fra at sætte sig i netop den stol.


Og så er man altså udelukket fra at være

den jomfru?  


Kødet, mit eget, er jeg ikke kommet ærligt til.

Man kan vel så betale sig fra det.

Vi må ku snakke om det.

som man nu snakker om arvæv




Regnestykket krævede det

Jeg træder lige 2 skridt baglæns, hvis det er det.
Giftens tal er næsten 4.

Skæbnen er 7 i dag.

(vender tilbage og giver tallet for sjælen i morgen og det er ikke nødvendigvis

delelig med 7).

torsdag den 15. marts 2018

digt fra De Udvalgte







·         Viggo Madsen
Yeps! Jeg er DenBlåFisk! ---Eller i hvert fald, besked til alle Jer derude: Gå straks ind dags dato og se Knud Steffens digt! Det skal I printe ud og sætte op på Jeres opslagstavler! Basta!




Det ku det blive til ved et lille hop til siden
                    og

 lungen var  scenisk

og   gennemførte det,  jeg sagde.  


Paranteserne om os,  rigeligt til vi
formede en fisk.     



 De sagde:  Du er som en fisk.

Jeg havde ikke talens brug. 



Jeg brugte mine gælder til pausen.


Han spiller død, sagde de.



Jeg synes det er svært at opføre det potentielle, det ladede

Selv det, det

lyshav, utændt, on purpose.

søndag den 11. marts 2018

medicinsk tekst





 Medicinsk tekst
Ikke at det havde nogen betydning overhovedet
Nej, nej, jeg har stadig puls

Det var tågen vi kom fra. Nej det var isen.
Jeg sækulariserer sky,  jeg sækulariserer

venstre hånd tænker pludselig fremtid.
Får du åleblodet i øjnene, så

standser det hele, jeg sækulariserer
ikke blodet i øjnene,

gammeliberalismen virker
ikke på dette marked

note:  Indimellem i forløbet, bl.a. da jeg afventede,
om der var sket spredning, og herren i hvidt sagde,
at der var en risiko for knoglerne, begyndte jeg at
vurdere, hvilken type cancer, der var at foretrække.
Kan jeg selv vælge, så vælger jeg lymfespredning.

Bingo, sagde han.

(men alligevel rakte han et sæt papvinger frem
just in case)