Førerløst

  Jeg glæder mig stadig over de førerløse biler, så man kan

              komme ud og samtidig blive hjemme.

Leporello af Gerd Laugesen

miniature

prosa-debut

Jeg nyder mit eget selskab her i dag. Prøver lidt dametøj og lægger rouge på kinden. Det er bare så vildt at være alene hjemme. Så leger jeg komsammen med de andre fine-damer. Vi sidder så og konverserer om at tabe os og om mændene, at de både er dumme, men osse uundværlige. Så får vi en enkelt Grand Marnjiere med en paraply. Alle nipper så fint. Og så er det tid til kindkys. Og uha hvor det dog blæser. Ja jeg må igen til frisøren i morgen og ha sat håret. Jeg ved da simpelthen ikke hvad jeg ligner. Åh søde, du er da så bedårende. Nå jeg må videre. Vi får besøg af ambassadørens i aften. Guud. Nu igen. Synes du jeg ser træt ud. Du er da osse selv lidt bleg, søde Sophi. Du sku altså prøve Dr Henri's Lady-wellness og Beauty. Hav det godt, søde. Tak. Og hils Ambassadørens.

redaktøren: Noget fordumsfuld og klicheagtig:

Praha februar 2018: David Stybor, Josef Straka, Michal og blogejer

Jacob Juhl digt af flere efterhånden

den 2307. tirsdag morgen 

(på skovstien)   en lille pyt  

af frisk og ubrugt blod 

rækker ud efter mig og 

vil gerne optages       i mig 

“jeg vil være den  

mest elskede af alle”,  

jamrer pytten patetisk pff 

digt am jetzt

Mens vi småreparerer os selv. Og lyset modulerer. Og vi reparerer i tanken

Os selv som illustrationer. Det er ikke realiteter, Puddy

(Du siger systemets. Kødets. Slægten, ja den.)

ikke mere voyeuragtigt end øjnene i almindelighed. Men bliver straffet for sin åbenhed og ærlighed, skamløsheden. Men ethvert øje er jo skamløst…->

Her har vi kommunen i sin hjemis-vogn, ding dong

Er så træt i dag af hele cirkusset med litermål, gummistroppe, gips i spand til det brækkede ben, og fordi, ja et øre der var revet af. Det rendte man sgu da ikke til sygekassen med..

Men det er der den ligger, offentligheden, almenvellet.

Sig bare det er min skyld, når det passer dig, dingeling, og det på vegne af bestyrelsens egen fede røv.

Jeg har stadig ondt i hånden. Den syr man selv på.

De håndfodrer svigerdatteren. Hun lover dem at løfte bækkenbunden.

Jeg har på den anden side da heller ikke bedt om solopgangene.

Hvad er der galt med højdetræning

taler til luften Mangler der ikke en krig et eller andet sted.

Jeg hedder ikke rigtig noget udover at samle stumperne.

Jeg, rummet, sengen.

civilisationsdigt 22