Digt om rodfrugter

Jeg moser rod­frug­ter på tallerkenen

 Jeg prø­ver at sæku­la­ri­sere inde­fra maven og ud.

Det starter i knæet og så øje-luk dig.

 Og prøver så hån­den af (på havegangen).

(havet som depotmedicin på begge sider af maveskindet).

Jeg gider ikke diag­no­sti­ce­re. Nej,

jeg vil ind i det naive. Katekismen, den tar vi i morgen.

Kun hundene læser jeg uden videre og  den søde­ste sky. Den er nem.

Så en smule mor­gen­toilette.

Det gir en masse små påfund, så

er der det med kontinentalpladerne, den lader vi osse ligge til senere.

Nedskalerer kritikken af fornuften. 

Brev til gamle moster

skæbnedigt 15

skæbnedigt15

Prøver at stå helt stille. Nytter det noget?

Og så er man altså udelukket fra at sætte sig i netop den stol.

Og så er man altså udelukket fra at være

den jomfru?

Kødet, mit eget, er jeg ikke kommet ærligt til. Hvem er det?

Man kan vel så betale sig fra det.

Vi må ku snakke om det.

som man nu snakker om arvæv.

Regnestykket krævede det.

Jeg træder lige 2 skridt baglæns, hvis det er det.

Giftens tal er næsten 4.

Skæbnen er 7 i dag.

(vender tilbage og giver tallet for sjælen i morgen, og det er ikke nødvendigvis

delelig med 7).

søndagsdigt fra for mange søndage siden

I blinde byder

Velkommen, Velkommen hypokonder,

Velkommen, Vindretning

Det flår skindet.

Læg da endelig den tørrede

pilotjakke neeed i urinen,

Fordrej

hovedet hemmeligt i laaang

exponering. Den indbildt syge

ser alligevel lige gennem asken,

taber højde, hører forbudt

ved dørene:

Det er en ung pige, hjemløs og

ganske uimodtagelig for almindelig

opdragelse,

slæbe sjap ind, svæve, ka hun,

resistent over for det

imaginære, over for tanken

og den tid, faldet nu engang tager.

Nej det var ikke en pige.

Det var vinden, som kastede

Med knive. Og

Nu nejer sig til en kage til.

Det hele vender da så forskrækkeligt forkert....Gaven fra David Stybor,,,,plus Hrabalbog fra David

denher skal jeg lige have vendt.. og skåret til.Eriks bog

Tjekkiet