søndag den 15. januar 2012

Skovgaardmuseet stadig. Grammatikken, om konjunktioner, især "og" og "eller" som koordinatorer og distributorer,



Konjunktioner, sammenbindinger...mødte  osse ordet i Londons Underground i form af Conjunction, der indgik i en stationernes navne, altså udpegende et (trafikalsk) knudepunkt. (jungere=at binde; forstavelsen cum betyder sammen eller med, og det er jo ca det samme). Klister, lim.
 I sansebombardementet hvor begreberne ønskes ordnet fint, forestiller jeg mig det lille"og" som netop drivkraften i at stille de forskellige mere eller mindre ustrukturerede billeder sammen. Dér en kanehest, OG  dér en guldkaret, Og dér en dronning.
Og bevidstheden har et ønske om at sammenholde det, der ses, stille bilederne op ved siden af hinanden.  Og sommetider som kollisioner, hvoraf fx metaforer kan dannes. Og så er der bindeordet "eller". Den kommer luskendet øjeblikket efter for at dementere de opsatte billeder, vi lige havde arrangeret. "Eller", den lille sabotør, der vil adskille, eller sætte billederne til skue og så ellers fratrække det ene eller flere.
 "Eller" burde udelukkende kaldes disjunktiv, eller til nød "distributiv". "Og" sammenbinder på kryds og tværs og lodret ned gennem tiden (anakront) eller her og nu (i en diakroni) eller fx sammenbinder i korrelationer og årsagsammenhænge eller blot adderende: Dér et postbud og dér hans kasket eller gule bil eller cykel. Principperne er utællelige for "og'ets" sammenbindingsfunktioner. Den følger blot collagens love. Det kan undertiden ende som Lautréamonts berømte metaforiske møde mellem Maskinsyerske og hvadvardetnu. Fordi "og'et" sammenstiller uden krav om noget regulativ fra logikkens rationale...
Den er en vigtig del at erobringen af ( fx i barnets sprog), den lægger sig under som en hånd. Og'et  er måske den vigtigste stor-odner af begreberne, fordi den giver mulighed og adgang til større og større helheder og gestalter, billede ved billede, der så godt nok som kortene i et kortspil, kan omblandes. Fordi struktureringen vil det.

 Nu brugte jeg så lige årsagskonjunktionen "fordi" , som ikke skal berøres ret meget nu. Men dog lidt. Det er en fætter der stiller sig delvis uden for scenen.

 Vi har kapitlet, hvor forfatteren sammenstiller Jens  med den yndige smededatter Josefine...og så tilføjer vores forfatter, " fordi hun var så smuk". Forfatteren er trådt et skridt uden for stykket på scenen og kommenterer med en begrundelse hentet andetstedsfra eller tidligere.
 "Fordi, skønt, selvom, hvis"  mm er ikke bare sådan opsummerende klister som "og'et". De har fået udvidede beføjelser. Ikke ret meget mere om det nu.
Og FORDI opstår af struktureringens ønske om forklaring, ikke blot at ordne i en tidsrækkefølge, men sammenbinde yderligere, at vise tingene fødes ud af hinanden. (britiske David Hume og John Locke har peget på problemet omkring det kausale som en tvivlsom basis).

Genstands-"at"  kræver sin egen lille fortælling. Den japanske poet Tanikawa (var det vist) udpeger at'et som det der bliver tilbage som det mest centrale i en sætning. Jeg tror det er ud fra det erkendelsesmæssige i "at" (i en sætning, som jeg lige konstruerer): jeg hører at efteråret smider rundt med de røde blade.   Fordi  "at" er det åbnende princip, her annoncerer det objektet (for det der sanses). Fordi det er selve mødet mellem krop og verden, sansningens lille vindue, der siger: Nu ligger det omkringliggende åbent. At det så figureres med nedfaldsblade er så med som  et tillæg, hvor du så som sansende modtager er medansvarlig for billedet. Jow, læseren er medredaktør i mit syn.



lørdag den 14. januar 2012

en meget gl malerisag, m/litt referencer og en anelse F Bacon, må man vist sige nu i baglanternelyset.

jvf teksten til forrige fotos. Og jeg påbegynder lige nu en grammatik, hvor første kladde handler om pronominet. Jo, da.

pronomen 
er et af de første abstrakter i grammatikken, han, hun, den, det foretager en rejse fra det konkrete og bliver vikarer for søster (hun), bror (han), vasen (den),  og er samtidigt den samme vikar for mor (hun), postbudet,(han/hun), brilleetuiet (det), og kan altså med den samme betegnelse substituere konkreter i denne vores virkelighed. Det er egentligt et konjunktivisk skridt væk fra det enkeltstående ved hjælp af repræsentanten, pronominet. Hvor kom han fra, ham repræsentanten, der hedder "vi", "jer", "os". Og telefonbogen ku jo blive ganske tynd, hvis alle navne ku erstattes med et "vi".  Telefonbogens lange navnestof af A.Jensener og Ole Pedersen fører os tilbage til det enkeltstående, og her har pronominet ikke noget at lave. Da hvert telefonnummer er lige så fixeret på det enkeltstående konkrete. Her ville et fællesnummer, fx 66666664 ikke være praktisk. Pronominet er forvist fra telefonbogen. I modsætning til dels en fælles gruppe som en menighed, et fodboldklubhold dér er pointen netop at ophæve det enkelte. Men det er lidt en anden problemstilling...ska vende tilbage til det i en senere udsendelse her på kanalen- ved omtale af fx politikorpset ville man skifte mellem "det" og "de".  Her er så det andet aspekt at pronominet, nemlig en afhængighed af deiksis, dvs man kan først omtale flerheden, hvis vi allerede ved at vi taler om netop politiet, og først da kan pronominet "det/de" benyttes. Og det hænger så igen sammen med pronominets abstraktion fx "det" eller "de" er forlods løftet ud af det konkrete, men hvis vi forlods ved hvad "det" repræsenterer (deiksis), så ku man tale om at vi, der taler sammen, fører pronominet tilbage til den konkrete virkelighed.  (det blev en halv kedsommelig start på en, min, endnu uskrevne grammatik, ksn) ps flere aspekter blev ikke gjort færdig, tilføjer han og gør korsets tegn.      

Skovgaardmuseet viser pt Morten Søndergaards Ordapotek. Fernis i går fredag d.13.jan.

fredag den 13. januar 2012

Et klip fra nettet (via oversætteren Sara Koch) om professionelt anmelderi.

Er anmelderne en uddøende race?

Offentliggjort 12.01.12  kl. 08:34 
Ny pris belønner - i oprør mod "amatør-meninger" på nettet - markante professionelle anmeldelser.

Afstemning
Læser du anmeldelser inden du f.eks. køber en bog, ser en film eller går i teatret?
En ny britisk pris er indstiftet - og initiativet er taget i et opgør mod internettets mange anmeldelser eller udtalelser forfattet af "amatører".
Det sker ud fra en holdning om, at jo mere økse jo bedre...
The Hatchet Job of the Year hedder prisen (hatchet job = nedrakning eller nedslagtning), og initiativtageren - websitet The Omnivore - har indstiftet den, for at være med til at bevare og støtte den professionelle anmelder.
Denne er ifølge sitet truet af diverse indlæg på sociale medier, blogs og andet.
The Omnivore bringer aktuelle professionelle anmeldelser af bøger, film og teater.
Prisen skal hvert år belønne den vredeste, den morsomste og den skarpeste boganmeldelse begået af en professionel anmelder. Det være sig på nettet eller i et dagblad, og der uddeles priser i otte kategorier.

Brug for professionelle

Stifteren af websitet og dermed initiativtageren til prisen, Anna Baddeley, skriver blandt andet i et manifest:
"Vi har brug for professionelle boganmeldere, hvis arbejde er den mest underbetalte og undervurdererede form for journalistik."
Hovedårsagen til de professionelle anmeldelsers forfald, mener Anna Baddeley, er dagbladenes faldende oplag og mindre plads til anmeldelser.
Men hun tilføjer, at nettets betydning naturligvis også har stor indflydelse.
"En enkelt tweet fra Stephen Fry har langt større indflydelse på en bogs salgstal end et dusin anmeldelser."

Bruger nettet

Hun anker imod, at et stigende antal køber en bog efter at have læst en tilfældig anmeldelse eller en flygtig omtale på nettet.
"Vi har brug for mennesker, der ved, hvad de taler om. Stemmer som vi kan genkende og har tillid til - også selvom vi ikke altid er enige med dem."
Og hun fortsætter:
"Der udgives nu flere bøger end nogensinde tidligere - behovet for kvalificerede råd har aldrig været større."

ORDET ER DIT

Er du enig eller uenig i behovet for professionelle anmeldere?
Bruger du tilfældige anmeldelser - udtalelser - omtaler - på nettet inden du f.eks. køber en bog, ser en film eller går i teatret?
Tjekker du overhovedet anmeldelser inden du køber en bog etc. ?

udskæring af fragment

Tavle y

Robert HenningssonJan 13, 2012 04:12 AM
selvfølgelig kom dé først, fordi de var utålmodige; de er ikke så meget mere anderledes end os, end jeg, som de sjældent siger nedenfor denne ramme, men i deres himmel naturligvis - er de mange nok, og i fællesskab kan de, bag denne hjerne, dette kønne og ikke mindst kurvede baghoved, se, hvordan vi ventede, og blev sol for deres blindgyde; ømt er vore blikke, og medlidenhed bør vi have, broderskabet lever i salamanderen fra min hånd til din ånde, for du ånder, du er levende; i vores skæbnefællesskab skylder jeg dig, at du rev månen med ud i formørkningsskakten; blegt aner du bag mig, den varme vores øjne blev skabt for kærligt at se som lys.